Forside Fredericia Thomas Buttenschøn fik følelserne frem i et udsolgt Tøjhuset

Thomas Buttenschøn fik følelserne frem i et udsolgt Tøjhuset

DEL

Den anmelderroste og folkekære sanger og sangskriver Thomas Buttenschøn havde pakket tasken med sine danske sange. Dem fik vi for fuld udblæsning, men det blev også uventet meget følsomt i et udsolgt Tøjhuset.

Buttenschøn har netop udgivet sit første officielle dansksprogede album siden “Vinden Der Blæser” som udkom i 2011. Nu er han så tilbage på Dansk med albummet Er der godt vejr i himlen.

Det er et meget voksent album i forhold til de lette popsange som vi kender den charmerende troubadour på. På albummet tager Thomas os med tilbage i tiden. Han synger om tunge emner, som sin mors død, faderens alkohol forbrug, og forholdet til sine børn, som han nu kun ser på deltid.

Derfor var det spændende at se hvordan publikum ville reagere på det lidt dybere tekstmateriale.

Foto: Ole Sejrup Jensen

Tøjhuset var fyldt nærmes til bristepunktet nogle måtte se koncerten bag søjler på førstesalen, men Thomas formåede at nå ud til alle med sine indlevende sange og anekdoter og fjollerier mellem sangene.

Thomas er en fantastisk entertainer og kun akkompagneret af egen guitar og stagepiano sang han sig ind i alle hjerter. Han lagde ud med flere af de sange som folk elsker at høre som “Smukkere en Smuk” og Fantastiske Mandag”

Foto: Ole Sejrup Jensen

Det var en Thomas Butteschøn i topform og hans mange personlige fortællinger om hans eget liv går rent ind. Der er mange kvinder i salen og det forstår man godt han er en ægte charmør og ved det godt.

Han åbner op for sit nye album og det er lidt sært at han krænger sine følelser ud samtidig med at han nærmest på standup manér joker og får folk til at være flade af grin. Det er nok den måde at Thomas kommer igennem sine kriser, som han altid vender til noget positivt.

Foto: Ole Sejrup Jensen

Mens han har sunget og fortalt om sin afdøde mor som fylder meget i hans nye sange, når følelserne nye højder i Tøjhuset.

“Min mor døde da hun var 34, jeg er snart 34 og min bror er lige død han blev 37. Han blev bisat mens jeg stod her og lavede lydprøve”, siger Buttenschøn.

Der bliver helt stille i Tøjhuset, og havde man ikke sympati for Buttenschøn før så fik han de sidste med, ja nærmest murstene i den gamle ikoniske bygning fik han med.

Det var en forrygende aften i Tøjhuset.

bit.ly/LethiFredericia
Skal du opleve legenden i Fredericia? Så klik her