Group CFO i DLG-koncernen Thomas Brebøl Christensen har valgt at takke ja til en ny stilling som CFO i Coop Danmark, hvor han tiltræder den 1. marts 2021. Han vil indtil da fortsat varetage sine nuværende ansvarsområder i DLG-koncernen.

Thomas Brebøl Christensen kom til DLG den 1. juli 2019 fra en stilling som Senior Vice President og CFO i Danish Crown Pork. Som Group CFO i DLG har han foruden koncernens økonomi- og finansfunktioner haft ansvaret for Group IT, Group Procurement samt Group M&A, Legal & Compliance.

Kristian Hundebøll, koncernchef i DLG, siger:
 

Emil lauersen, sabro 21627750

“Det er naturligvis beklageligt, at Thomas efter så relativt kort tid i DLG har takket ja til nye udfordringer uden for koncernen. Jeg vil gerne takke ham for samarbejdet og for den indsats og de resultater, han har leveret i sin tid i DLG, og jeg ønsker ham god vind med de nye opgaver, der venter i Coop.”
 

Thomas Brebøl Christensen siger:

“Det er bestemt ikke uden vemod, at jeg siger farvel til alle de mange gode kolleger og samarbejdspartnere i DLG. DLG er en stolt virksomhed, som jeg har været meget glad for at være en del af, men jobbet som CFO i Coop Danmark er en mulighed, jeg er nødt til at gribe. I min nye rolle vender jeg tilbage til forbrugerprodukter, som jeg bare må erkende, jeg har savnet. Samtidig er Coop også en andelsejet virksomhed med klare holdninger, som er midt i en spændende transformations- og digitaliseringsproces med en ny strategisk retning og ny ledelse, som jeg nu får mulighed for at blive en del af.”
 

Lars Sørensen bliver konstitueret CFO

DLG-koncernens forhenværende CFO, Lars Sørensen, indtræder som konstitueret CFO, indtil der er fundet en permanent afløser for Thomas Brebøl Christensen.
 

Lars Sørensen er et velkendt navn i DLG-koncernen, hvor han som Group CFO fra 2012 spillede en væsentlig rolle i den finansielle og økonomiske turn-around, som DLG-koncernen var igennem. I 2019 valgte han at neddrosle sit virke efter en mangeårig international karriere som topleder. Siden da har han dog bevaret sin tætte tilknytning til DLG, hvor han blandt andet har understøttet direktionen med forretningsudvikling og i strategiske projekter.
 

“Jeg er glad for, at vi midlertidigt kan trække på Lars Sørensens stærke kompetencer og mangeårige erfaring. Lars har et indgående kendskab til DLG-koncernen, og med ham som konstitueret CFO får vi den nødvendige ro og stabilitet til at finde den rette CFO for DLG,” siger Kristian Hundebøll.

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer