Thomas Boe er ansat som ny kommunaldirektør i Kolding Kommune med virkning fra 1. marts. Thomas Boe kommer fra stillingen som direktør for By og Udvikling i Kolding Kommune, og har de seneste måneder været konstitueret kommunaldirektør. Byrådet besluttede mandag 27. februar, at han ansættes som kommunaldirektør.

Thomas Boe er uddannet skov- og landskabsingeniør, har efteruddannelser i HD i ledelse samt Senior Executives in State and Local Government fra Harvard University, Boston, USA. Han kom til Kolding Kommune tilbage i 2012.