Forside Fredericia The Beatles Rewritten

The Beatles Rewritten

DEL

Kom og oplev masser af fede og skønne re-arrangementer af de største Beatles sange, fremført af elever fra Den Kreative Skole. Den Kreative Skole præsenterer i forbindelse med Fredericia Festuge et ambitiøst projekt, hvor årets tema, Overgange, bruges til at binde en række af de største Beatles sange sammen. Kirstine Ravn og Nikolaj Bugge, som begge underviser på skolen, har re-arrangeret numrene for kor, blæsere, strygere og rytmegruppe, og præsenterer således et bredt udsnit af skolens elever og kapaciteter i numre, de fleste kan genkende og nynne med på.

Eleverne er både helt unge korsangere fra 0. klasse og op til talentlinje elever fra Den Kreative Skole.
Der deltager 30 sangere, som er fra børne-, junior- og det ny opstartede ungdomskor, samt Les Femmes og elever fra den nye musical talentlinje.

Strygerne består af 8 elever på hhv. violin, bratsch, cello og kontrabas. Blæserne er 6 elever på hhv. trompet, saxofoner og trækbasun.

I rytmegruppen er der trommer, bas, guitar og klaver.

Korleder Kirstine Ravn, valgte at udvide børne- og juniorkor med yderligere 5 pladser denne sæson da det er yderst populært at synge kor. Børnekoret er helt fyldt op og med børn på venteliste. Der er få pladser tilbage i juniorkoret. Ungdomskoret er et helt nyt tiltag, så der er stadig pladser.
Les Femmes er Den Kreative Skoles ambitiøse vokal ensemble. Her er der optagelsesprøve for at deltage. Elsker du at synge og er du fyldt 16 kan du søge om optagelse.
Kom ned og hør et brag af en koncert.

Koncerten foregår tirsdag d. 29/8 i Tøjhuset og er en del af Trekantområdets Festuge.

Dørene åbner – 16:15
Koncert start – 16:30

DEL