Igen har Sparekassen Danmark været forbi og opfyldt drømme. Afdelingsdirektør Christian Jungmark var på besøg hos TGI Håndbold, hvor en af klubbens ildsjæle og formand Helle Nielsen uddelte de nyindkøbte bolde til klubbens yngste hold.

Jungmark kunne mærke de unge menneskers glæde.

– Det er fantastisk at mærke de unges glæde over spillet og deres nye udstyr OG et samstemmende TAK fra de små spillere , udtaler Christian Jungmark.

Igen blev det også bekræftet at vigtigheden i ildsjæles utrolige energi er afgørende for klubbernes liv og fremtid i de mindre lokalsamfund og derfor også , hvor vigtigt det er med generationsskifter løbende – så klubberne også lever i fremtiden.

– Vil du gøre en forskel i din lokale klub og nærområde, så tøv ikke med at kontakte klubbestyrelserne som altid kan bruge flere henvendelser, slutter Christian Jungmark.