Det store smil var fremme ved EGIF Tennis, formand Hans Martin Brøndum da han fik overrakt 20.000 kroner til en boldmaskine til klubbens nye haller, som er under opførelse .

Christian Jungmark fra Sparekassen Danmark var den glade giver af donationen. Han er selv tidligere aktiv tennisspiller for år tilbage.

– Jeg mindes de mange gode timer, der blev tilbragt på banerne i Holte Tennisklub, uanset om man var ung eller gammel blev der spillet, hygget og kæmpet. Et billede jeg kan genkende her i EGIF Tennis fortalte Christian Jungmark.

– Faktisk spillede jeg tennis med Michael Tauson, som jeg boede tæt på. Han havde dog ‘en smule mere talent’ end jeg , fortsatte Christian Jungmark med et smil på læben.



EGIF Tennis er i flot vækst og til sæson 2023 byder klubben også på et nyt padelcenter.