Forside Fredericia Teit Samsø – Stjerne fra Fredericia Teater i dansk Melodi Grand Prix

Teit Samsø – Stjerne fra Fredericia Teater i dansk Melodi Grand Prix

DEL
Teit Samsø
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Fredericia AVISEN møder den tilflyttende Teit Samsø, som snart er at se til årets danske Melodi Grand Prix. Til dagligt står han på scenen på Fredericia Teater og de fleste kender ham nok for rollen som Tommy Seebach.

Det Danske Melodi Grand Prix løber hen over skærmen lørdag 23. februar, her er Teit Samsø nået gennem nåleøjet og synger sang nummer 8,”Step It Up” .

Teit skulle ellers have påbegyndt prøverne på Urinetown, men i stedet har han fået orlov til at forfølge sangtalentet. Det er en meget erfaren musicalperformer som har slået sig ned i Fæstningsbyen, nu skal han så prøve kræfter med scenen i Jyske Bank Boxen.

Teit Samsø men sangen Step It Up

Step It Up

Sangen er en kæk up-tempo sang, som indeholder mange af de klassiske Melodi Grand Prix-elementer, men samtidig har moderne vocoder-elementer. Teit lyder moden på nummeret med sin hæse stemme og viser sin store bredde, specielt når han brillerer i det høje register. Den er ret catchy og når man kender Teits store erfaring med at performe, så ved man at sangen får en præsentation på scenen, som kommer til at løfte sangen yderligere. Jeg spår den store chancer for at blive en stemmesluger. Men om den har potentialet til at vinde et internationalt Melodi Grand Prix er jeg i tvivl om, men ellers kan den sagtens klare sig på hitlisterne lige nu.

Det var lidt tilfældigheder, der gør, at Teit nu skal deltage i det Danske Melodi Grand Prix. Teit spillede en forestilling sammen med Bryan Rice og efter sidste aften kører de i bil sammen og snakken går.

Teit i Tarzan. Foto: Søren Malmose

“Bryan Rice spørger mig, om jeg ikke kunne tænke mig at stille op i det Danske Melodi Grand Prix, hvis jeg fik muligheden. Jeg tænkte at det kunne blive en stor oplevelse og Bryan havde en ide om, at jeg kunne bruges”, siger Teit.

For fire måneder siden fik Teit så en mail om han ville lytte til et nummer, det var så ‘Step It Up’.

“Jeg var meget på, der var en catchyness over nummeret. Jeg fandt det meget befriende, at der ikke var så meget på sinde i nummeret og at det havde et fedt drive. Jeg fik tankerne hen på flirt og fest, vi behøver ikke redde verden i det nummer her. Jeg indspillede sangen på en video og fik svar tilbage fra tekstskriveren også var det bare at sige ja”, siger Teit.

Urbania Street Food
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Lisa Kappel er et fyrtårn som tekstskriver, når det kommer til Melodi Grand Prix, som nykommer fandt Teit ro i, at hun sagde god for projektet med ham, som sanger. Selvom Teit er meget erfaren, så er den store sangkonkurrence alligevel et nyt format med in-ear, clicktracks og kameragange.

“Jeg skal nok få sommerfugle i maven, men jeg bliver rolig, når jeg har haft mine første prøver i Jyske Bank Boxen. Mit fokus er ikke på at vinde, men at vise en god figur, min personlighed og fandenivoldskhed. Det er ikke så selvhøjtideligt, der er vrik med hofterne og jeg viser mine bedste dansemoves”, griner Teit.

Teit kan mærke, at sangkarrieren er noget, der skal prøves af. Han er taget i et studie med en sangskriver for at lave et par numre. Selvom han har orlov fra Urinetown på Fredericia Teater, så er han ærgerlig over ikke at være med på opsætningen.

“Jeg har aldrig været decideret fan af Melodi Grand Prix, jeg er opvokset hos to hippie forældre, der ikke så det. Første gang jeg oplevede det, var da Brødrene Olsen vandt med, “Fly on the Wings of Lov. Vi var nogle stykker, der var samlet, vi skreg i stuen dengang. Efter den gang har jeg set det, først vandt min ven Tim Schou sidenhen Martin Skriver med Lighthouse X, nu må det være min tur”, siger Teit.

At komme fra en lejlighed på Vesterbro til et hus i Fredericia har betydet meget for familien. Specielt det at have mulighed for at sætte sig ud i haven oven på den travle hverdag, når der spilles teater, er uundværligt. Teit fremhæver specielt byens badeland for at være et sted uden for meget kø.

Så når Melodi Grand Prix starter den 23. februar, så kan vi måske få sejren hjem til Fredericia.

https://fredericiakunstforening.dk/
Annonce