Forside Fredericia Teit har aldrig før været så nervøs – Melodi Grand Prix var...

Teit har aldrig før været så nervøs – Melodi Grand Prix var en kæmpe oplevelse

DEL
Pressefoto: Danmarks Radio

Fredericia AVISEN talte med en meget glad og træt Teit Samsø, som havde haft en fest, selvom resultatet ikke rakte til finalen. Hør hvordan han som deltager ved det danske Melodi Grand Prix blev blæst bagover af det store show.

Det var en oplevelse at skulle stå på scenen i Jyske Bank Boxen som kunne ryste en erfaren musicalstjerne. Den store hal og over en million seere gav uventet mange sommerfugle i maven.

“Jeg havde en sindssyg fed oplevelse. Jeg har aldrig været så nervøs før noget jeg skulle lave som der. Jeg havde ingen kontakt til mine fødder og har aldrig haft så mange sommerfugle i maven. Det var bare så ekstraordinært, det var en kæmpe sal og jeg vidste jo godt, at der var over en million, der kiggede med. Det var bare så overvældende, at jeg røg lidt ud af trit og måtte lige trække vejret og folk spurgte, om jeg havde det okay og sådan noget, fordi jeg var en lille smule hvid i hovedet tre minutter inden. Jeg skulle føres op til, hvor jeg skulle starte. Man bliver ført der op, mens den intro med Stig Rossen var gået i gang”, siger Teit.

Pressefoto: Danmarks Radio

Sommerfuglene forfulgte Teit helt ind i salen til udgangspunktet, hvor han skulle starte med at gå op mod scenen

“Da jeg gik havde jeg det lidt bedre, end da jeg stod ude bagved, men stadigvæk et sted, hvor jeg tænkte, “jeg er for tør i halsen, der er noget galt. fuck det bliver svært nu”. Jeg gik hen og stillede mig og det var ret tæt på familie og venner. Jeg har lidt altid haft to kodeord for mig siden skolen, det er fandenivoldsk og så et dyr, og det er altid løven, jeg tænker på. Det hjælper mig med at gå ind og sige, “bare æd dem, gør et eller andet i stedet for at være bange”. Det prøvede jeg at sige til mig selv en masse gange og 10 sekunder før det gik i gang, så begyndte roen at falde på”, siger Teit.

Følelsen var også stærk, efter han kom fra scenen med sin nummer: “Step It Up” og man må sige, at efter sommerfuglene havde lagt sig, performede Teit, som vi kender ham som professionel.

“Da jeg gik ned fra scenen har jeg aldrig været så glad og lettet før. Jeg var ude af min komfortzone, det med, at man ikke ved, hvordan man reagerer. Bagved scenen jeg råbte så højt, og folk kom også løbende mod mig og var helt oppe og køre. Inde i salen var det helt vildt, nu kommer det selvfølgelig fra min mund, “men salen gik amok”. Det var så vildt at opleve, at Boxen løftede taget”, siger Teit.

Teit fortæller også om, at der var en stor forskel på lyden i tv, samt at Boxen var meget mere levende, end vi så hjemme i stuerne.

“Jeg kan godt mærke, at når jeg ser det på fjernsynet bagefter, at der er enkæmpe forskel. Inde i Boxen var det jo helt vildt. Der var sindssyg fed lyd og vi blev båret igennem af publikum, der var knald på. Jeg synes måske, at lyden i fjernsynet ikke var så taknemlig for os performere. Den er meget tør og der er ikke puttet noget lækkert på stemmen. De helt helt små udfald er bare så tydelige, hvis man lige bevæger sig imens eller der lige er lidt i stemmen, alt kommer bare ud. Hvorimod i salen var der bare en sindssyg fed lyd på alle numre”, siger Teit

Selvom festen på scenen sluttede med et nummer for Teit, så lod han sig ikke slå ud og festede sammen med de andre deltagere til den lyse morgen. Teit var heller ikke bleg for at sende rosende ord mod melodislagets vinder

Pressefoto: Danmarks Radio

“Jeg synes, at lige siden jeg hørte den første gang, der sagde jeg det her er simpelthen så godt et nummer. Det er så charmerende og så godt et budskab. Det er bare et cool nummer og jeg synes også, at hun klarede det godt. Hun har ikke stået på en scene før, mener jeg. Det er så voldsomt flot. Jeg fik sådan en far-følelse, altså sang nummer 1, var en ung pige, jeg tænkte, hvor er det et vildt pres. Jeg stod der nede og var totalt med hende, jeg tænkte please start ordenligt, også startede hun og jeg tænkte yes, nu er showet i gang”, Teit havde overskud til at tænke på andre end sig selv i Boxen.

Til sidst afslørede Teit, at han bestemt ikke er afvisende for at tage en tur mere i Melodi Grand Prix møllen. I mellem tiden kan vi nyde godt af hans talent på Fredericia Teater.

https://mikeno.dk/t262/M%C3%B8d%20og%20lyt%20til%20foredrag%20med%20Umahro%20Cadogan%20fra%20%22Spis%20dig%20rask%22
Annonce – køb billet her