Samtidig med at Corona-tiltagene lukkede ned for Teater Malstrøms aktuelle forestilling ”Burlesque – The Time Machine” er teatret i gang med forberedelserne til næste opsætning – Dracula.

Dracula blev skrevet af Bram Stoker i 1897 og er siden blevet fortolket på utallige måder, senest i en engelsk tv-serie med Claes Bang i hovedrollen. Nu vil Teater Malstrøm give sit bud på en fortolkning, der rummer både gys, komik og det visuelle. Forestillingen får premiere 17. september på Det Bruunske Pakhus i Fredericia.

Velbesøgt audition

Teater Malstrøm afholdte audition til teatrets efterårsforestilling 13-15. marts, og det endte med at 15 skuespillere kom igennem nåleøjet, hvilket er det største hold til dato på Teater Malstrøm.

Instruktør Michael Hansen fortæller:

“Det var faktisk lidt tankevækkende, at kandidaterne kom helt fra Sydsjælland over Sønderjylland til Midtjylland. Vi skal lige vende os til i dommerpanelet, at vi på Teater Malstrøm har bevæget os op ad trappen til et højere level. Det var en stærk audition talentmæssigt, og der var kæmpestor mangfoldighed.” 

Udvælgelsen var derfor ikke en nem opgave for panelet, der udover instruktør Michael Hansen, bestod af instruktørassistent Maria Cordtz, scenograf Jesper W. Jørgensen, kostumier Anja Ladefoged og teaterleder Martin Bach Sørensen.

“Med dette talentfulde materiale kunne vi virkelig vælge og vrage, og jeg må som instruktør erkende, at jeg har fået det mest ypperlige og talentfulde hold, som jeg kunne ønske mig. Naturligvis gjorde det voldsomt ondt at vrage så mange gode talenter, men vi skal til at lære på teatret, at det er spillets regler.” fortæller Michael Hansen.

“Jeg forventer mig rigtig meget af Dracula. Med det hold jeg har fået, kan den indre film, som jeg har kørende i hovedet, om hvordan den optimale forestilling skal se ud, nu blive en realitet, og det er en rigtig dejlig fornemmelse.” 

Både skuespillere, instruktør og resten af Teater Malstrøm glæder sig nu til at komme i gang med prøverne, der heldigvis kan foregå i mindre grupper fra slutningen af april.

De medvirkende i Dracula er:

Frederikke Gejl Damgaard, 24 år, Vejen 

Morten Østergaard, 28 år, Kolding 

Lia Kussunadi Knudsen, 27 år, Aarhus

Marco Goth Thorsen, 28 år, Kolding

Daniel Stoof Jensen, 23 år, Fredericia

Vibeke Holm Hansen, 58 år, Middelfart

Maria Louise Brandt Andersen, 28 år, Fredericia

Silke “Trille” Jensen, 22 år, Fredericia 

Ayhan Üstün, 35 år, Kolding

Sophie Stjerne Lauritsen, 21 år, Fredericia 

Julie Helene Munk-Christensen, 18 år, Fredericia 

Mikkel Aarestrup, 27 år, Vejle

Jannie Johnsen Bækmand, 26 år, Fredericia

Sidsel Nygaard, 41 år Fredericia 

Luise Lee Falslund, 43 år, Kolding

Støt op om Teater Malstrøm

Hvis man som virksomhed eller privat ønsker at støtte op om Teater Malstrøm i denne tid, hvor indtægterne for teaterbranchen er helt borte, opfordrer teatret til at købe en hel forestilling af Dracula eller til at melde sig ind i teaterforeningen (150 kr./året for voksne).

Faktaboks

  • Spilleperiode: 17. september – 25. oktober 2020, torsdag til søndag kl. 19.30
  • Spillested: Det Bruunske Pakhus, Kirkestræde 3, 7000 Fredericia
  • Billetter til forestillingen kan købes på billetten.dk eller på deres fysiske salgssteder (Tøjhuset i Fredericia, Comwell Kolding Teater, Vejle musikteater mv.)
  • Det er muligt at købe en hel forestilling – kontakt teaterleder Martin Bach Sørensen på martin@malstroem.dk
  • Oprettelse af medlemskab på Teater Malstrøm sker på: malstroem.dk/medlemskab/
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer