Bonnie Lykkes figurteater, Teater Figuletta, er en del af programmet til #efterårifredericia, men 7000 Fredericia er ikke det eneste sted, hvor Bonnie kommer på arbejde i efterårsferien.

Efteråret står for døren og i lighed med i sommer er der blev stablet et program på benene, der skaber aktiviteter i Fredericia. Blandt andet er Teater Figuletta hyret ind til aktivteten “Chicken Run”, der finder sted lørdag d. 10. oktober klokken 11:00, og torsdag går det løs på Fredericia Teater i Lille Sal, hvor forestillingen pigen i kufferten spiller.

»Det handler om en lille pige i en kuffert, der klipper små papirfigurer. Hun får besøg af et postbud, der giver hende mad, og så er der en frisk dreng, der driller lidt. Han finder ud af pigens hemmelighed (hemmeligheden kan man se i forestillingen) og så bliver de gode venner,« siger Bonnie Lykke.

Som noget nyt er Teater Figuletta blevet hyret udenbys. Blandt andet skal hun optræde i Kolding gågade alle ugens dage, og fredag og lørdag optræder hun også i Randers.

»Det er det jeg lever og ånder for. Det er hektisk, når det står på, men en, der har været tovholder har meldt ud, at hun desværre går ud af firmaet, så jeg skal have kørt nogen nye ind,« siger Bonnie.

Særligt i sommer kom Teater Figuletta i fokus i forbindelse med #sommerifredericia, hvor hendes store figurer prægede bybilledet. Det skete i så stor grad, at det blev delt på Anders Hemmingsens Instagram.

»Det blev taget godt imod og folk var vilde med det. Folk efterspørger og det er en dejlig fornemmeles. Det betyder noget, der skaber liv og glæde,« slutter Bonnie Lykke.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer