5.000 km. Så mange kilometer asfalt har Team Rynkeby Trekantens ryttere samlet pedaleret sig henover, siden træningen begyndte i vinter. Og nu begynder eventyret.

Den 9. juli cykler Team Rynkeby Trekanten afsted mod Paris. Det sker fra Kolding Storcenter.

– Vi er max klar, siger kaptajn for Team Rynkeby Trekanten, Ole Nikolajsen.

Storcentret er traditionelt propfyldt med mennesker, der er med til at sende Team Rynkeby Trekanten afsted på rejsen med en fantastisk lydkulisse.

– Det er den vildeste oplevelse, at så mange møder op for at sende os afsted. Gåsehud. Og så er det jo samtidig en anerkendelse af det stykke arbejde, vi gør for BørneCancerFonden, siger Ole Nikolajsen.

Han håber, at lige så mange har lyst til at deltage i de festlige begivenheder, når de gulklædte cykelryttere triller ud gennem storcentret den 9 juli. Kl. 13.00

– Folks opbakning betyder alt. Det er igennem folks opbakning, at et projekt som dette lever og er blevet så stort, som det er.

Afgangen fra Kolding Storcenter starter klokken 13.00 og foregår på Tour De France maner, men rytter præsentation mm.

Fakta om turen til Paris:

– Den samlede rute er ca. 1280 km kilometer.
– Turen køres over 8 etaper. Startende med en prolog fra Kolding til Flensborg.
– Blandt de største udfordringer undervejs er den legendariske Muur de Huy, og turen gennem Ardennerne.
– Rytterne ankommer til Paris lørdag den 16. Juli

Fakta om Team Rynkeby og BørneCancerFonden:

Børnecancer er en privatorganisation der udelukkende får sin støtte fra private organisationer og privat personer
Børnecancerfonden støter forskning mod børnecancer og støtter de kræftramte børn og deres familie med forkæleslegater
I dag overlever 4 ud af 5 børn der rammes af kræft.
I 2015 sendte Team Rynkeby kr. 32.830.091 vider til Børnecancerfonden, heraf de 3.8 mill fra Team Trekanten
Totalt set har Team Rynkeby sendt kr. 105.030.091 siden 2002
I Danmark er der 18 hold, i hele Norden i alt 38 hold.