Taulov Dry Port holdt i dag rejsegilde på det, der inden længe bliver ét af Danmarks største transport- og logistikcentre med placering i Fredericia centralt i Trekantområdet. Byggeriet er på i alt 60.000 m2 lager- og logistikbyggeri fordelt på tre kæmpemæssige bygninger. De første 24 lagerenheder på i alt 49.300 m2 står klar til indflytning fra 1. januar 2021. Byggeriet opføres og finansieres af PFA og ADP A/S.

Opførelsen af ét af Danmarks største transport- og logistikcentre med central beliggenhed tæt på motorvejsnettet E20/E45, Fredericia Havn, jernbanenettet og Billund Lufthavn er godt i gang.

Færdiggørelsen af det 49.300 m2 store lager- og logistikbyggeri med 10,5 meters indvendig loftshøjde nærmer sig sin afslutning. De første 24 lagerenheder fordelt på to kæmpemæssige bygninger står allerede nu som et markant vartegn i Prinsessens Kvarter i Taulov. Det blev i dag markeret med taler, pølser og dannebrog.

Den centrale beliggenhed er unik og giver virksomheder en række fordele, fordi de kan koble import- og eksport af produkter med oplagring i moderne lagerfaciliteter og videredistribution til kunder og nærmarkeder. Beliggenheden i Danmarks største transportknudepunkt giver virksomheder de bedste forudsætninger for at optimere deres supply-chain og dermed bidrage positivt til miljøregnskabet.

Borgmester Jacob Bjerregaard var stolt over at se, hvor langt man er nået, og talte om vigtigt det bliver for fremtidens Fredericia, samt transport og logistik i Danmark.

”Placeringen af det kæmpe byggeri fordelt på 3 store lagerbygninger bliver unik og vil dække en markant efterspørgsel i markedet efter centralt placerede og moderne lejemål inden for lager og logistik. Vi mærker en meget stor interesse for de nye lejemål”, siger Jesper Gemmer, CEO i Taulov Dry Port A/S.

Færdiggørelse før tid trods Corona

Byggeriet har haft fuld fremdrift i de sidste mange måneder, hvor Corona ellers har sat Danmark på standby.

”En stor tak til DS Flexhal for at byggeriet har kørt med fuld fremdrift trods Corona. Takket være en rigtig stor indsats fra DS Flexhal og de mange samarbejdspartnere på byggeriet, så bliver vi færdige før tid. Det betyder rigtig meget for vores kunder, at vi nu kan tilbyde indflytning i de nyopførte lagerhaller allerede fra 1. januar 2021”, siger Jesper Gemmer.

Dagens rejsegilde blev afviklet under hensyntagen til myndighedernes anbefalinger om afstand og håndsprit, derudover var rejsegildet delt i to, så håndværkerne først modtog taler og spiste pølser, inden resten blev lukket ind.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer