De mange brugere af Taulov Bibliotek har den seneste tid været henvist til at bruge biblioteket i korte tidsrum to gange om ugen, men nu er der godt nyt til dem, der har savnet at bruge Taulov Bibliotek uden for den bemandede åbningstid. Fra onsdag d. 24. juni åbner Taulov Bibliotek igen for selvbetjening i tidsrummet 7-22.

Vigtigt at spritte af

”Vi har glædet os meget til igen at kunne tilbyde vores brugere den mulighed. Forudsætningen for at Taulov Bibliotek kan holde åbent for selvbetjening er, at brugerne er grundige med at spritte af, når de bruger biblioteket. Der vil være opstillet håndsprit og skilte, så der ikke er noget at tage fejl af” udtaler bibliotekschef Jytte Bræmer.

Hele juli måned vil Taulov Bibliotek som sædvanligt være ubemandet.

Skriv et svar