Fredericia Teater har fredag premiere på Tarzan i Falkoner Salen på Frederiksberg. Mens forestillingen er ude af huset, møder vi cheflyddesigner Tim Høyer til en samtale om lyd og fremtiden for teatergængere.

Når man laver lyd til teater, er lyddesignerens fornemmeste opgave at formidle et sound- og effekttapet til de levende billeder som skuespillere og dansere laver på scenen. Hvis man slet ikke tænker på lydmanden og nyder den fulde oplevelse, så er missionen ofte lykkedes.

Tim Høyer passer godt til den beskrivelse, han kan godt lide at være i baggrunden, men bliver draget af udvikling og glæder sig til den fremtidige lyd, som vil blive implementeret hos Fredericia Teater.

Vi møder Tim på sit kontor på øverste etage i Prinsessegade, det er langt fra Junglen, aberåbene og lianerne som svinger skuespillerne rundt i Falkoner Salen. Tim fortæller, hvordan det er at have et så kendt soundtrack som medspiller og hvordan man tilgår en verdensstjerne som Phil Collins.

Fra forestillingen Tarzan som lige nu spiller i Falkoner Salen. Foto: Søren Malmose

“Der er nogle helt kendetegnende ting ved Phil Collins musik, som ikke nødvendigvis er gennemsyret i soundtracket til Tarzan. Der er selvfølgelig noget i hans måde at skrive sange på og den måde han producerer musik på, som er kendetegnende ved ham. Det kan være måden som hans vokal altid lyder på, måden trommer er mixede på. Numrene som Phil Collins har skrevet til Tarzan afviger måske lidt fra hans normale solokarriere, men vi har draget nogle af de samme produktionsmæssigesammenligninger. Det kan være, hvordan nogle af de forskellige elementer lyder”, siger Tim.

De numre som Phil Collins har skrevet til Tarzan skiller sig markant ud i forestillingen i følge Tim: “Numrene fra Phil Collins bærer præg af en meget percussivt (rytmisk red.) og poppet univers med meget catchy melodier”.

Er der nogle af numrene, der kan komme ind under huden, selvom man sidder med de sange aften efter aften? Eller bliver man lidt immun som lydmand?

“Jeg må nok indrømme, at et nummer som You’ll Be In My Heart, som først og fremmest er en god sang, får virkeligt sit virke i vores opsætning af Tarzan, hvor Maria Skuladottir synger den, hun synger den skide godt. Hvis man ikke synes, det er en smukt og rørende moment, så er ens hjerte lavet af sten”, griner Tim

Selv en garvet lydmand kan rammes af Phil Collins, når hans kollega Maria Skuladottir synger den.

Den kan også noget uden skuepillet med Phil Collins, ifølge Tim er det nemmere af mikse numrene fra den store popsmed.

“Det er nogle basale popproduktioner, der er tænkt over ting som, at der skal være plads til vokalen. Det giver sig selv i mit univers, jeg har en øjeblikkelig intuition om, hvordan det skal lyde”, siger Tim.

En af de store forskelle på at spille på Fredericia Teater kontra at spille i Falkoner Salen som Tarzan gør om lidt, er den tid der er at gøre godt med. Huset i Prinsessegade kendes ud og ind, men når det kommer til de steder, hvor Fredericia Teater ellers spiller, kan tiden være en faktor. “Her i vores Teater har vi flere sikre kort i ærmet, fordi vi har arbejdet meget med lyden her, når man kommer et nyt sted så er det lidt “give and take” med det arbejde, vi selvfølgelig ligger i det, men det er rummet, der former, hvordan det i sidste ende må blive”.

Mens Tarzan svinger sig i lianerne, ser Tim frem til at lyden følger skuespillerne. Foto: Søren Malmose

Tim har efterhånden lavet lyddesign på mange forestillinger på Fredericia Teater på hjemmebane eller udebane på de store scener i København eller Aarhus. Han har ligeledes været trofast følgesvend med flere store kunstnere. Han svinger ikke med armene som en svane for at få opmærksomhed og derfor kan han også være svær at begejstre. Han forholder sig til opgaven, og begejstres når det kommer til udvikling og ny teknologi.

“Vi vil meget gerne være bedre til at placere skuespilleren i lydbilledet alt afhængig efter, hvor de befinder sig på scenen. Med sådan en forestilling som Tarzan, der har skuespillerne gået rundt både blandt og over publikum. Lige nu, hvor vi spiller i Falkoner Salen så er scenen meget bred. Man kan måske have svært ved nogle gange at se og høre, hvor skuespilleren befinder sig. Man kan selvfølgelig forstærke det ved lys, men det kan være svært lydmæssigt at positionere en skuepiller på scenen, fordi publikum sidder så mange forskellige steder i salen”, siger Tim.

Nogle kender stereo og surround, enten fra hjemmebiografen eller det store lærred, som man kalder biografoplevelsen. Men det at kunne positionere en person giver en helt ny oplevelse både for publikum, men det giver også flere muligheder for dem, der skriver teaterstykker. I en biograf er dialogen ofte rettet direkte mod biografgæsten, og der giver det god mening, at højtalerne blandt andet er bag ved lærredet. For at kunne give et eksempel på positionering af lyden siger Tim med et smil på læben, “Det svarer lidt til, at det vi ønsker er, at hver enkel skuespiller bærer rundt på en højtaler, som deres tale kommer fra”. Det er selvfølgelig en meget sort-hvid forklaring af det, men Tim uddyber:

Lyden kan ikke høres på billeder, men den er lige så fantastisk som det visuelle. Foto: Søren Malmose

“Vi vil gerne forstærke skuespillerne, hvor de er for at gengive et så naturtro og autentisk billede af vores forestillinger. Hvis en skuespiller kommer ind fra højre, så plejer vi at panorere lyden lidt ud til højre, men det gør jo så, at dem der sidder til venstre i salen faktisk hører vedkommende svagere. Det vil give mening, at dem der sidder til venstre er længere væk, men de skal stadigvæk være dækket af, at kunne høre, hvad skuespilleren siger. Det vi skal er at placere en masse højtalere diskret, men også teknikmæssig fordelagtig som muligt. Så skal vi forsøge at rette fokus mod de steder skuespillerne er på scenen, det kræver også, at man i første omgang ved, hvor de er på scenen. Det kan hjælpe på vej, at man har en sender på, som fungerer lidt ligesom en GPS. Den sender hele tiden impulser om, hvor man er, så kan man inddele scenen i felter og så hvert 10 sekund er systemet klar over, hvor skuespillerne er. På den måde vil vi kunne flytte folk i lydbilledet og skabe end endnu stærkere oplevelse, end vi gør i forvejen for vores publikum”, siger Tim.

Selvom Tims erfaring kan gøre nogle ting til rutiner, så er det udviklingen som er med til at give jobbet den rette substans.

“Det kan lyde lidt vanvittigt, men det man gør det for er vel at udvikle på tingene og kunne flytte sig fagligt. Der er et helt basalt behov, man skal dække i forhold til at lave lyd til en forestilling, men hvis man kan se det som en helheden af folks lydmæssige oplevelse, så er det jo det, der er spændende. Det kan være at give folk en oplevelse, de ikke har forventet. De store steder, som Westend og Broadway, kan have en tendens til at følge de gamle traditioner, som man gerne vil bibeholde i et omfang, hvordan tingene skal lyde, uanset genre. Der er selvfølgelig nogle forestillinger, der følger med tiden. Men for mig er det sjovt at prøve at presse grænserne for, hvad man kan få ud af det rent lydmæssigt”, siger Tim.

Tim kunne fortælle meget mere om positionering, hvilket også er spændende. En ting der kunne være spændende er at høre, hvilket band eller hvilken musical, der kunne så julelysende frem i den erfarne lyddesigner, hvis han helt selv kunne vælge frit. Efter lidt tænketid løfter han sløret, “Hvis jeg bare får lov til at lave en koncert med Radiohead, så kunne jeg godt pensionere mig. På musicalfronten har jeg altid punket lidt på med, at vi burde lave The Nightmare Before Christmas, det er vist ikke lige så ladsiggørligt, men det har et i hvert tilfælde et godt soundtrack”, afslutter Tim.

https://www.facebook.com/Fredericiavinhandel/

SKRIV EN KOMMENTAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her