De fredericianske musiktalenter fra Den Kreative Skole tog denne morgen bussen til den danske metropol København for at vise deres musikalske færdigheder frem til Musikskolernes dag på Plænen i den historiske forlystelsespark, Tivoli. 

Busturen var på ingen måde lang, for der var plads til hygge, madpakker og samtaler. Imens eleverne havde taget plads på første sal i den store dobbeltdækkerbus, kunne undervisere, forældre og Kultur- og Fritidsudvalgsformand Lars Ejby Pedersen sludre og tale om Fredericias kulturliv, og ikke mindst oplevelsen, der ventede forude.

Der var lagt op til et show med rock, klassisk og gospel. Fremtidens talenter skulle på scenen og kræse for tilhørenes øregange med deltagelse af musikskoleelever fra hele landet. Fælles for dem alle, er at det er særlig oplevelse at optræde for et stort publikum på Tivolis scener. I denne weekend har i alt 266 ensembler og hele 6000 optrædende sunget og spillet på 16 forskellige scener. Nogle af musiksskoleeleverne var kommet hele vejen fra Spanien, Grønland og Frankring af.

På Plænen i Tivoli var et menneskehav af musikskoleelever, forældre, bedsteforældre og Tivolis normale gæster fra hele verden. De kunne nyde et show uden lige, og da Fredericias talenter gik på var sommerfugle i maven forsvundet, og Den Kreative Skole gik på kl.14.00, hvorfra de dygtige børn og unge spillede og sang alt, hvad de kunne. Det var en særlig udgave af de meget kendte Beatlesnumre, som blev fortolket i Beatles Rewritten. Flere gange var der klapsalver fra Plænen. Arrangementet blev også overværet af Kulturminister Mette Bork.

Da Mette Bork senere talte startede hun i sang, og hun ville gerne takke alle børn og unge for deres store engagement.

Kort om Musikskoledage i Tivoli

Musikskoledage i Tivoli er et selvstændigt projekt med sekretariat hos Musik & Ungdom, og er det eneste landsdækkende arrangement for musikskoleelever i Danmark.