Efteråret er i gang og imens vi venter på et større præsidentvalg, tordner debatterne af sted. Befolkningen får nok af det hele og vender øjenene og tankerne alle andre steder hen end den demokratiske debat. Mange ser det slet ikke, læser det ikke og er nærmest ligeglade.

I morgen kommer atter en dag – og et jordbær giver livet værdi.

Lad det være sagt med det samme. Denne leder handler ikke om sexisme, valg eller coronakrisen. I disse år, måneder, dage, timer og sekunder skal man ikke være gået mange år i skole for at kunne forudse fremtidens historier – og ikke mindst de enkeltes synspunkter. Off-tune-debat kunne man også kalde den galde, som hældes over befolkningen i et forsøg på at starte en diskurs.

Imens bilfabrikkerne har slukket for motorene og kører på nødblus, så larmer mediemotorerne og debatfelterne på de sociale medier. I en tid, hvor vi skulle finde sammen, er vi ved at blive et to-delt-folk. Nogle vil mene, at vi allerede var dette, men forstækningen af det to-delte-folk er eksplicit. 

Fronterne i vores samfund er trukket op. 

Enten er man med, eller også er man ude – det midt i mellem eksisterer ikke, og imens fløjene kæmper, samles flertallet over middagen, og glæder sig over livet, efterårsferien og håbet på en fremtid uden corona, sexisme og en grim debatkultur med store udtryk. 

Jeg møder et pænere sprog i min søns børnehave. Han lærer at tale pænt.

Jeg savner den gode debat, hvor man kan være uenige, men alligevel lyttende og enige om at acceptere modpolerne. Et indslag fra det amerikanske valg afslørede, at demokratiet kan være i fare i Amerika – og ja, jeg ved godt, at det er Amerika, men ikke desto mindre, er det skræmmende, at 25 procent af Demokraterne finder Republikanerne for landsskadelige og udemokratiske, ja endda ser hinanden som terrorister. Tallet er 33 procent den anden vej, når man spørger Republikanerne.

Det er skræmmende. 

At benægte videnskab og fakta er blevet et faktum i de fleste debatter – og hvad der må være bagateller for nogen, er nærmest abnormt stort for andre, endda ofte i et konspirationsteoretisk skær og med en stor portion ligegyldighed.

I tiden er det nemmere at skyde mod hinanden og andre, end at have en dialog og søge en løsning. Der er kun en vej, må man forstå. 

Jeg forstår det ikke.

Enighed gør dum sagde en klog mand engang, og lad os prise dette ved at udvise samme smil og venlighed, som da Jens Rohde (B) og Morten Messerschmidt (O) i forbindelse med Folketingets åbning debatterede deres fælles uenighed. Befriende var det at høre to duellanter blive enige om at være uenige, men samtidig have det godt sammen. 

God efterårsferie

ADA

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer