Når det kommer til kvalitet og leveringstid, så er Leos Pizza på Indre Ringvej 63 bedste take away sted i Fredericia. Det er nu slået fast, efter at kunderne på take away portalen Hungry.dk har stemt Leo’s Pizza ind på førstepladsen foran 9 andre nominerede restauranter.

Hos Leo’s Pizza er indehaver Hamid Reza-Shabbaz stolt af kåringen. Han mener selv, at kvalitet og hurtig levering er en stor del af forklaringen på kundernes anerkendelse. Bl.a. det at alt er lavet helt fra bunden af, sætter kunderne stor pris på.
”Vi synes selv, at vi gør et godt stykke arbejde og vi sætter en ære i at samle på tilfredse kunder, men det er vi jo ikke de eneste der gør. Så derfor bliver man jo ekstra glad, når man sort på hvidt får at vide, at kunderne sætter pris på vores arbejde”, siger han.

Det er den landsdækkende take away portal Hungry.dk, der på baggrund af bl.a. fredericianernes bedømmelser på Hungry.dks hjemmeside og i appen, har udvalgt 10 nominerede restauranter. Men det er udelukkende byens brugere, som har stemt Leo’s Pizza ind på 1. pladsen.

“Via vores egne data og kundernes bedømmelser, har vi jo et godt billede af, hvilke restauranter, der er mest populære. Men den endelige vinder, har vi ladet være fuldstændig op til take away kunderne at bestemme via afstemningen i år,” siger adm. direktør Rune Risom.

For Hungry.dk handler kåringerne om at vise, at take away i dag kan være mange typer af forskellige retter – alt fra burgere, pizzaer og vegetarretter mm.

”Vi vil jo rigtig gerne vise, at take away i dag er meget mere end burgere og pizzaer, men vores analyser og statistikker viser altså, at det stadig er de velkendte klassikere som pizzaer, burgere, kebab, durumruller, sushi mm., der er mest populære,” forklarer Rune Risom.
De 9 andre nominerede restauranter i Fredericia var: Afandi, AquaBlu Restaurant, D’Leone, Joci Sushi, Lasani Pizza House, Napoli Pizza, Niso Sushi, Spice Vest Bistro, Top Pizza.
Med flere end 1600 restauranter i Danmark samlet online er Hungry.dk en af Danmarks førende take away-portaler. Via hjemmesiden Hungry.dk og Hungry Appen, kan danskerne nemt og hurtigt klikke sig ind på menukortene hos deres lokale restauranter og bestille deres take away – enten til afhentning eller udbringning.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer