I forbindelse med den store brand i villaen på Trelde Næsvej i Fredericia, er tagetagen blevet fjernet som følge af de massive skader.

Tirsdag klokken 15:47 blev Sydøstjyllands Politi og TrekantBrand alarmeret om, at der var brand i en villa på Trelde Næsvej 86. Da de kom til stedet kunne de se, at der var gået ild i en villa med stråtag, og det gjorde, at der var massiv røgudvikling i området, og at der ventede et større slukningsarbejde.

Vicepolitikommisær Finn Ellesgaard oplyser, at vejen var spærret i forbindelse med slukningen, men det skyldtes ikke, at der var fare. Derimod var de fordi vejen er smal, og udrykningskøretøjer kørte til og fra stedet. Først klokken 22:49 blev afspærringen ophævet igen efter, at man havde fået slukket branden og fjernet skorstenen og tagetagen.

Branden er opstået i toppen af skorsten, og det er politiets opfattelse, at der ikke er sket noget mistænkeligt.

Her på AVISEN bringer vi dagligt nyheder fra Sydøstjyllands Politi. Du kan følge med på AVISEN for de nyeste kriminalhistorier. Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.