En ny undersøgelse viser, at mere end hver tiende unge dansker mellem 15 ag 29 år anvender røgfrie nikotinprodukter. En af dem er Victor Pedersen, der fortæller, at han tager det som en form for beroligende medicin i forbindelse med, at han har en ADHD-diagnose.

Helt præcist tager 11,4 procent af aldersgruppen røgfrie nikotinprodukter, der inkluderer snus, tyggetobak og nikotinposer. Ifølge Sundhedsstyrelsen er det stærkt afhængighedsskabende og kan føre til afhængighed af andre rusmidler.

På dagligbasis tager omkring syv procent af unge et af de nævnte produkter, mens 4,5 procent gør brug af dem lejlighedsvist. Victor hører til den første gruppe, der tager det hver dag.

– Man kan vist roligt kalde mig storforbruger, siger han.

Victor tager en bøtte hver dag. En bøtte indeholder mellem 12 og 20 stykker.

– Jeg startede som 16-årig, da jeg var i et telemarketingscenter. Der var det nemmere end at holde pause. Jeg havde lige fået en diagnose med ADHD, og det dæmpede uroen i min krop. Når man starter på det er det fantastisk med nikotin, siger han.

En cigaret kan have samme effekt, som Victor nævner, men han fortæller, at han kun har røget til fester og holder sig til snus i hverdagen.

– Jeg startede i callcenteret og der mødte jeg jævnaldrende, som gjorde det, og qua man slapper af, så blev jeg bidt af det, siger han.

En af fordelene ved de røgfrie nikotinprodukter er, at det er nemmere at skjule. Man kan sidde og tage det, mens man er på arbejde eller i skole uden der sker noget ved det, og for nogens vedkommende betyder det, at de ikke behøver at sige det til deres forældre, som de ved har en markant holdning til nikotinen.

– Jeg har mange venner, der har skjult det og jeg har venner, der stadig skjuler det. I mit tilfælde fandt min mor en bøtte i vinduet og spurgte hvad det var, og så sagde jeg det. Det skete der ikke noget ved, siger Victor.

Foruden nikotindelen er produkterne sundhedsskadelige på flere måder. Dels er det kræftfremkaldende, og dels ætser det tandkødet.

– Da jeg startede, tænkte jeg ikke over det. Det lyder sygt, men den ætsende fornemmelse var faktisk vidunderlig i starten, og det er noget man stadig jagter, men jeg tænkte ikke over det i forhold til tandkødet, som trækker sig nu, fortæller Victor.

Næste problematik i det er tandlægen, som man ikke kan skjule det for som storforbruger. Victor har fået at vide, at han ikke må lægge snusen i venstre side af munden.-

– Og det lytter jeg til. Det er tandkødet, der betyder noget. Man går op i hvordan man ser ud, og det er ens smil en del af. I Danmark kan du ikke købe snus, da der er EU-forbud imod det. Det som man køber er tykke tobak, og har ikke samme cancereffekt som det man kan købe i Sverige, siger Victor.

Tager du stadig det svenske?

– Ja, jeg prøvede det og jeg kører det stadig. Jeg tager den laveste dosis nikotin, svarer Victor.

Victor tager som nævnt en bøtte om dagen. Det svarer regnet ud i stykker snus til omkring 600 stykker på en måned alt efter månedslængden.

– Det er voldsomt. Jeg er en af de få der tænker meget over det. Mange af mine jævnaldrende bor hjemme, så jeg er mere bevidst. Økonomien spiller også en rolle i det, og på den måde er jeg opmærksom, siger han.

Selvom der er både økonomi og et usundt tandkød at tage hensyn til, så ved Victor ikke, hvad der skal til, for at han stopper.

– Jeg har prøvet at tage en kold tyrker fire gange, og jeg har prøvet nedtrapning. Det er en tikkende bombe, der render rundt. Man skal have boller af stål for at gøre det. Man kan godt cutte nikotinen, men så er der også tryghedsfornemmelsen, som mangler, slutter Victor.

Om undersøgelsen:

Sammenlagt er det næsten 40 procent af unge, der enten har prøvet et røgfrit nikotinprodukt eller bruger det. Det er drenge og unge mænd, der har det største forbrug af snuslignende produkter, men undersøgelsen viser, at den største del af stigningen i de sidste 1½ år ses hos piger og unge kvinder, hvor andelen, der bruger de snuslignende produkter, er steget med mere end 50%.

Langt over halvdelen (65,5 procent) af 15-17-årige fortæller, at de selv køber deres nikotin, selvom det er forbudt at sælge til mindreårige. Det indikerer, at børn og unge har let adgang til afhængighedsskabende og sundhedsskadelige produkter. Produkter, der samtidig sælges med smage, der tiltaler børn og unge.

Overordnet er forbruget af røgfri nikotin blandt 15-29-årige steget fra 13,2 procent i 2020 til 15,7 procent i 2021 blandt mændene (2,5 procentpoint). Og fra 4,7 procent i 2020 til 7,3 procent i 2021 blandt kvinderne (2,6 procentpoint). Forbruget blandt mænd er dermed steget 18,9 procent, mens det er steget med 55,3 procent blandt kvinderne.

Undersøgelsen viser, at langt størstedelen af de unge, der bruger røgfri nikotin, tager produktet “Lyft”, som er nikotinposer, og som man kan købe i den danske detailhandel.

Oversigt over de mest anvendte mærker af snus, tyggetobak og nikotinposer:

  • Lyft: 81,1 procent
  • Andet mærke: 3,9 procent
  • Ace: 3,2 procent
  • Siberia: 2,9 procent
  • Ice: 2,4 procent
  • Oden’s: 1,9 procent
  • Ved ikke: 1,5 procent
  • Zyn: 1,4 procent
  • Pablo: 0,9 procent
  • General Classic: 0,7 procent