Marianne Østergaard har designet strik siden 1983. Fra butikken ved siden af Ribe Domkirke arbejder hun med strikkekit, færdigstrik og nye designs. Hun er selvlært og har designet sine egne modeller i stort antal siden be­gyndelsen. Mange designs er blevet vist i forskellige ugeblade, men mest kendt er hun nok for modellen ’Art News’, som hun designede på opfordring fra Jylland­s-Posten i 1990.

Marianne deltager hvert år i mange udstillinger og strikkefestivaler landet over.
Denne februar-aften fortæller Marianne Østergaard om mere end 30 år med garn, farver og strikkepinde samt hvordan hun finder inspiration til alle de flotte mønstre.

Marianne medbringer et udvalg af sit eget strikdesign, så der bliver rig mulighed for at se, prøve og føle. Måske skal dit næste strikkeprojekt være halstørklædet Stribev­is, Tante Lillas Håndledsvarmere eller 60’er jakken med de flotte striber og ternede kanter?

Det er også muligt at købe forskel­lige strikkekit, så du kan komme i gang med det samme. Tag strikketøjet med til en hyggelig aften på biblioteket.

Billetter koster 75 kr. og kan købes på www.fredericiabib.dk og i Informationen på Fredericia Bibliotek. Mandag den 16. februar kl. 19-21.

(Arkivfoto)