På en tirsdag eftermiddag lagde vi vejen forbi Tacos for at skrive om Martins udvidede åbningstider, men udover det var der noget andet der fangede interessen: På disken har Martin en række mexicanske sodavand stående.

Ay Caramba, tænker man når man ser de fede sodavand, der alle stammer fra Mexico – og hvad er mere passende på en restaurant der serverer mexicansk end at have sodavand derfra? Der er ikke meget – så skulle det lige være en Corona, men også her er Martin Tolderlund Olling snart leveringsdygtig, fortæller den unge iværksætter.

“Vi startede med at have lidt amerikanske sodavand ind, fordi vi gerne ville have noget andet end de klassiske sodavand. Stille og roligt skiftede vi det ud med rigtig mexicanske sodavand, for det passer bare endnu bedre”, forklarer indehaver af Tacos, Martin Tolderlund Olling.

“De er lavet på rigtig sukker, faktisk stod der 100% sukker på dem til at starte med, ikke fordi der ikke er andet i en sukker, men fordi det er 100% ren sukker der bliver brugt”, fortsætter han.

Jarritos er grundlagt i 1950 af Joseph Lopez “El Guero”, der siden har solgt til firmaet Novamex, der hører hjemme i Guadalajara. Sodavandene er lavet af frugtsmage, og stort set alle sammen har fået deres smag fra naturlige råvarer, og ikke fra tilsætningsstoffer.

Fredericia AVISEN satte Sportsredaktør Patrick Viborg Andersen til at smage – og han bedømmer den til at være en rigtig god cola, som minder lidt om en Jolly-cola.

https://jutlander.dk/om-jutlander-bank/om-os/afdelinger/fredericia