Tacos i Danmarksgade åbner en bod på Urbania Streetfood i morgen fredag, samtidig flytter Nuvél i egne lokaler i midtbyen, hvor lokationen endnu er uvis. Martin Tolderlund Olling fra Tacos glæder sig til at blive en del af atmosfæren på det fredericianske streetfoodmekka.

Stolene er sat op og man er så småt ved at gøre klar til at åbne for Urbania Streetfood denne torsdag. Urbania Streetfoods chef, Brian Løkkegaard, byder velkommen og fortæller om de seneste nyheder fra det populære sted.

Nuvél har besluttet at flytte i egne lokaler med deres koncept, som de har afprøvet her, og nu gerne vil udbrede til noget større. Det betyder, at vi havde en bod ledig, og vi har gennem længere tid søgt efter et mexicansk koncept, men af respekt for Martin, ville vi ikke gå videre. Derfor er det fantastisk, at Martin Tolderlund Olling er gået med til at prøve konceptet af i vores rammer,” fortæller Brian Løkkegaard og fortsætter:

“Det mest fantastiske ved Martins og Tacos’ lækre mexicanske mad er, at det virkelig er noget, som vores gæster har efterspurgt. Tacos får mulighed for at afprøve deres koncepter hos os. Det vil være med gode dagstilbud, nye opskrifter og alt det gode fra det mexicanske køkken. Tacos er et stærkt lokalt koncept, et godt brand i Fredericia, og personligt synes jeg også, at Martin er en energisk og dygtig madentreprenør. Vi har længe ønsket ham med ombord, så det er godt, at det nu sker.”

Nu flytter Nuvél og der har været en generel løbende udskiftning, er det optimalt?

https://www.fcfredericia.dk/

Nuvél er en god case. Det er fedt, at nogen vil prøve noget selv og vokser ud af vores rammer. Det er ikke en svaghed for mig, at passionerede madelskere er inde i seks til 12 måneder, hvor de tester deres koncepter af, og måske rykker videre til større lokaler i nye klæder. Det er stort og godt, så jeg ønsker dem held og lykke,” siger Brian Løkkegaard.

Martin Tolderlund Olling kommer slæbende med en stor maskine til den nye bod, og vi griber lejligheden til at høre ham om åbningen.

“Jeg glæder mig meget. Jeg synes, at Urbania Streetfood er et fedt koncept, og det vil vi gerne være en del af. Atmosfæren er god, og vi får mulighed for at præsentere vores mad for et større klientel end i vores restaurant i Danmarksgade, som dog stadig vil være åben. Vi kommer til at servere sprøde tacos og smagfulde quesadillas til at starte med, og det er allerede fra i morgen, at vores bod åbner her i Gothersgade,” slutter Martin til Fredericia AVISEN.

http://www.fretri.dk/