For syvende år i træk er Handelsbankens privatkunder de mest tilfredse ifølge den årlige uafhængige kundetilfredshedsundersøgelse af banksektoren.

Handelsbanken har gennem mange år haft en meget højt og stabil kundetilfredshedshed blandt både privatkunder og erhvervskunder. I årets netop offentliggjorte undersøgelse fra EPSI har Handelsbanken en meget klar førsteplads på privatkunders kundetilfredshed:

– Vi er meget glade og stolte over den tillid vores kunder viser os med deres høje kundetilfredshed. Det inspirerer os til at gøre os endnu mere umage fremover. Tilfredse og loyale kunder er helt afgørende for os. Derfor er det en stor anerkendelse, at vi år efter år har bevaret vores unikke position. Den høje kundetilfredshed er et signal om, at kunderne kvitterer for og sætter pris på vores lokale beslutningskraft tæt på kunderne, siger direktør i Handelsbanken i Fredericia, Brian Sørensen.

Handelsbanken møder kunderne lokalt med storbankens styrker i ryggen – uanset om kunden vælger det personlige møde eller betjener sig selv via vores digitale løsninger. Den nære, lokale relation til kunderne er et helt centralt element i Handelsbanken. Relationen bygger på lokal indsigt, tid til rådgivning og skræddersyede løsninger, som passer til den enkelte kunde.

Årets EPSI måling viser, at Handelsbanken får en meget klar førsteplads blandt privatkunderne, mens et tæt løb i toppen af feltet placerer banken som den tredjebedst placerede navngivne bank blandt erhvervskunderne.

https://www.facebook.com/mrhoejer/