Om Byrådsarbejdet 2014-18

Man må gerne være politisk uenig. Det er jo derfor forskellige partier sidder i byrådet, men derfor kan vi godt behandle hinanden ordentligt og finde løsninger.

Denne beskrivelse passer godt på mine kolleger, som jeg har haft den store glæde at samarbejde med i byrådsperioden de sidste fire år, hvor både den politiske proces og resultaterne har været absolut positive oplevelser.

Det nyligt vedtagne kommunale budgetfor 2018 er et vidne på paratheden, fra alle byrådets partier, til at indgå kompromiser med et positivt fingeraftryk fra det enkelte parti.
I denne proces har Borgmester Jacob Bjerregaard, med stor dygtighed, evnet at koordinere de mange forskellige synspunkter til bred enighed.

Min bedste samarbejdspartner i byrådsarbejdet er-og har været Susanne Eilersen, der som viceborgmester evner dialogens svære kunst og som har ført forhandlinger til reelle politiske resultater indenfor blandt andet sundheds og børne-ungeområdet.

Uden en velfungerende og samarbejdsvillig kommunalforvaltning vil det ikke være muligt at udmønte de politiske vedtagelser og også på dette område har jeg haft et godt og positivt samarbejde.

Jeg har meget respekt for det store arbejde, som lokalpolitikere yder til gavn for lokalsamfundet og takker mine byrådskolleger for et udbytterigt samarbejde gennem årene.

Kurt Halling