I dag har Vejles sygeplejestuderende gået i sort for at vise deres støtte til de offentlige ansatte i overenskomsten OK18! Det er SLS-Vejle der har stået for arrangementet og som dagligt kæmper for de at forbedre de studerendes læringsmiljø, uddannelsesvilkår, rettigheder og det sociale på deres skole, UCL Vejle.

SLS-Vejle er en lokalbestyrelse indenfor Sygeplejestuderendes Landssammenslutning og består selv af aktive studerende, der i tæt samarbejde med bl.a. Dansk Sygepleje Raad kæmper for de studerendes rettigheder nationalt og lokalt.

På billedet ses en masse fantastiske sygeplejestuderende som viser, at fremtiden ser sort ud ved at bære sort tøj. Under omstændighederne af OK18 vil de studerende nemlig også blive ramt, da deres lærer samt flere praktikpladser står til at blive lockoutet. Derudover er det et kæmpe skulderklap til de mennesker der til dagligt kæmper vores og de offentliges sag i overenskomsten og for at vise, at vi som studerende også støtter op om vores kollegaer, så vi sammen kan få en bedre løsning, bedre vilkår og en bedre fremtid.”