Forside Kolding Sydøstjyllands Politi undersøger dødsfald i Hejls ved Kolding

Sydøstjyllands Politi undersøger dødsfald i Hejls ved Kolding

DEL
Foto: Rigspolitiet

I dag mandag den 11. februar 2019 kl. ca. 11.26 modtog Sydøstjyllands Politi en anmeldelse om, at en mand er blevet fundet død på sin bopæl i Hejls ved Kolding. Afdøde er 70 år, og han blev fundet af sin hjemmehjælper ved et rutinemæssigt besøg.

Da den afdøde blev fundet død og på grund af omstændighederne i øvrigt blev der rutinemæssigt iværksæt efterforskning med henblik på at afdække om der måtte ligge en forbrydelse bag dødsfaldet. Derfor blev der tilkaldt tekniske efterforskere, hundeførere og en retsmediciner. De nævnte har alle gennemført undersøgelser på og omkring findestedet.

Der vil formentlig blive gennemført en obduktion af den afdøde med henblik på at fastslå dødsårsagen og dermed kaste lys over, om omstændighederne omkring fundet af den afdøde skyldes en forbrydelse. Det er ikke muligt at oplyse, hvornår et resultat af obduktionen foreligger og det kan heller ikke på nuværende tidspunkt oplyses om konklusionen vil kunne deles med offentligheden på dette stadie af undersøgelsen.

Sydøstjyllands Politi har på nuværende tidspunkt ikke flere oplysninger i sagen, der kan deles med offentligheden. Såfremt resultatet af obduktionen vil kunne deles med offentligheden, vil dette blive formidlet gennem en pressemeddelelse.


http://www.lecture.dk/kommende-arrangementer/
Annonce. Køb billetter – klik på annoncen
DEL