Sydøstjyllands Politi har besluttet at forlænge visitationszonerne i Fredericia midtby og boligområdet Korskærparken, som blev oprettet den 25. februar 2020. Visitationszonerne forlænges til og med den 8. april 2020 kl. 15.00.

De to visitationszoner i Fredericia midtby og Korskærparken blev oprettet den 25. februar 2020 efter skuddrabet på en 24-årig mand i Korskærparken den 24. februar 2020. Visitationszonerne forlænges med henblik på fortsat at fastholde ro, tryghed og sikkerhed for borgerne i Korskærparken og i Fredericia i øvrigt ved blandt andet at sikre, at personer ikke bærer eller besidder våben.

Siden visitationszonerne i Fredericia og Korskærparken blev oprettet og til og med den 22. marts 2020 har Sydøstjyllands Politi foretaget 257 visitationer i områderne og der er blandt andet blevet oprettet 13 sager om overtrædelse af loven om euforiserende stoffer og 9 sager om overtrædelse af våben/knivloven.

Baggrunden for forlængelsen

Baggrunden for beslutningen om at forlænge visitationszonerne er, at Sydøstjyllands Politi vurderer, at der efter hændelsen i Korskærparken den 24. februar 2020 og igangværende konflikter, fortsat er risiko
for yderligere alvorlige voldelige opgør i områderne, da der kontinuerligt i perioden er fundet våben i zonerne. Visitationszonerne skal således blandt andet forebygge eventuelle alvorlige reaktioner mod og/eller fra personer i grupperinger i Fredericia, hvor der aktuelt består et modsætningsforhold i mellem.

Visitationszonerne

Visitationszonerne omfatter afgrænsede områder i henholdsvis den centrale del af Fredericia by samt i Korskærparken i Fredericia. Zonerne er afgrænset af nedennævnte veje:

Visitationszonen i Korskærparken

Ullerupdalvej – Nørre Allé – Vestre Ringvej – Vejlevej – Vestre Ringvej – Venusvej.

Visitationszonen i Fredericia midtby

Vester Voldgade – Nørre Voldgade – Øster Voldgade (inkl. Østerstrand) –
Kongensgade – Esplanaden –Oldenborggade – Norgesgade – Sjællandsgade.

Billede af visitationszone 2


Visitationszonerne omfatter ovennævnte veje og vejene inden for afgrænsningen.


Beslutning om forlængelse af visitationszonerne

Leave a Reply