Torsdag i tidsrummet mellem klokken 08.00 og 17.15, har en bilejer været udsat for hærværk på sin bil, da den stod parkeret på Holmsminde p-plads på Kongebrogade i Kolding. Højre side og kølerhjelm på bilen er blevet ridset – formentlig med en nøgle.

– Der er faktisk flere anmeldelser om hærværk mod biler på Holmsminde p-plads, der også er blevet ridset, oplyser vagtchef Martin Rasmussen fra Sydøstjyllands Politi til Fredericia Avisen.