FC Fredericias første to kampe i NordicBet Ligaen har givet et positivt svar i forhold til en af de største udfordringer som klubben har haft i længere tid.

Han er ikke nogen frelser, han er amerikanske Steven Enna, som har begge ben plantet solidt på jorden.

Men kompetencerne er tydelige, så tydelige, at det allerede efter to kampe ser ud til, at FC Fredericia kan have løst de angrebsproblemer, som klubben har døjet med i flere sæsoner.

Klubben har skreget langt væk efter en klassisk topangriber frem for en lille væver type, der ikke er den fødte angriber. Flere alternativer er forsøgt, men ingen har præsteret på det nødvendige niveau.

Steven Enna ser ud til at have den efterspurgte pakke. Han er forholdsvis hurtig, arbejder hårdt uden bold, kan modtage bolde i luften og spille den fornuftigt videre og frem for alt har han givet prøver på, at han ved hvor målet står.

Det er en del år siden, at der sidst i FC Fredericia-trøjen har været en angriber med den pakke, og det kan vise sig at være noget af et fund, som Jonas Dal og Morten Kjærgaard gjorde sig i USA.

Det er lidt som en usleben diamant med Steven. Man kan se tydelige tegn på, hvad det kan blive til med ham, og det lader til, at trænerteamet og klubben har rigtig stor tillid til ham.

Normalt vis ville man ikke kaste en spiller for løverne, når han ikke har trænet i knap en måned pga. manglende arbejdstilladelse og derfor kun har haft enkelte træninger op til en kamp. Det var tilfældet for Steven Enna op til hans debut mod Vendsyssel, hvor han allerede viste de første positive takter på banen.

Han havde lagt yderligere lag på i udekampen mod HB Køge, og fortsætter den udvikling, så kan FC Fredericia godt begynde at glæde sig over, at det lader til, at løsningen på en af klubbens spillemæssige udfordringer er løst.

https://www.billet.dk/order/tickets/13261438/tyrolerfest-i-fredericia-2019-eksercerhuset-2019-11-02-17-00-00