Forside Fredericia Suveræne Danmark vandt historisk VM-guld og sendte Norge retur med Oslo-båden

Suveræne Danmark vandt historisk VM-guld og sendte Norge retur med Oslo-båden

DEL
Foto: Sportxpress

Endelig, endelig lykkedes det danske herrelandshold i håndbold at vinde VM-guld for første gang i historien. Det skete, da Norge blev pulveriseret med 22-31, og sendt afsted med et brag med Oslo-båden.

For første gang i over 40 år var det VM-finale tid i Danmark igen. Der var en eufori i Jyske Bank Boxen, som aldrig er set mage. Heller ikke, da Danmark spillede EM-finalen i 2014 i netop Boxen.

Allerede fra klokken 11:00 var der folk i den prægtige arena på den jyske hede, hvor folk spurtede ind for at få en plads på den røde mur bag målet. Også i fanzonen var der voldsom gang i den med opvarmning til den helt store guldmedalje.

Lydniveauet nåede nye højder, da de to hold gjorde deres entré banen. Også fra start var der tænding på. Mikkel Hansen fik tilkæmpet sig et straffekast, men han misbruge forsøget. Til gengæld nød Danmark godt af, at Nikolaj Jacobsen havde valgt Morten Olsen fra start angrebsmæssigt. Han sendte et missil af en anden verden i mål til 2-2.

Rasmus Lauge udlignede til 3-3, og blev liggende, efter at være blevet jordet ned af en norsk forsvarsspiller. Der kom ikke nogen følgestraf til Norge, og da Lauge modtog behandling på banen skulle han være ude i tre angreb. I den anden ende fik Norge straffekast, og Henrik Møllgaard fik en udvisning, som var tynd og den danske bænk fløj op, da de ikke forstod udvisningen, når der ikke var noget i den anden ende.

Magnus Jøndal misbrugte straffekastet, og da Mads Mensah i det danske angreb scorede lykkedes det Danmark for første gang at komme foran i kampen.

Det danske angrebsspil fortsatte hvor det slap mod Frankrig. Blev spillet på et uhørt højt niveau, og da Niklas Landin samtidig diskede op med redninger i målet, var den danske føring på 5-8 efter 12 minutters spil.

Danmark bragede videre og kom foran med 5-9, hvilket fik den norske landstræner Christian Berge til at forlange timeout. Det fik de danske spillere helt op at køre, og især indskiftede Casper U. Mortensen sendte appeller ud mod de 15.001 tilskuere.

17 minutter inde i opgøret var det Nikolaj Jacobsens tur til at tage timeout. Stillingen var 7-10 til Danmark, og Jacobsen benyttede lejligheden til at skifte Mensah ud angrebsmæssigt med Lauge.

Netop Rasmus Lauge gjorde det til 8-12, og i den anden ende misbrugte Sander Sagosen et straffekast på Landin, der virkelig havde oppet sit i forhold til semifinalen mod Frankrig.

Danskerne bragede videre. Norge var i gang med at blive kørt over allerede i første hallen. Den evigtfightende Mads Mensah havde det som blommen i et æg. Han havde kom først på bolden, og sendte Danmark i front med 10-17 med to minutter tilbage af første halvleg.

Første halvleg blev sluttet af med et brag af Rasmus Lauge, der gjorde det til pausestillingen 11-18. De suveræne danskere fortsatte, hvor de slap, fra anden halvlegs start.

Sander Sagosen, der havde gjort sig særdeles upopulær blandt størstedelen af Jyske Bank Boxen, fik fortsat den helt store piftekoncert. Siden episoden, hvor det skete, havde Sagosen ikke været sig selv og det fortsatte i anden halvleg. Niklas Landin storspillede og pillede pynten af Norge.

To norske scoringer i træk fik Nikolaj Jacobsen til at forlange timeout efter 40 minutters spil. Stillingen var 15-21, men danskerne stod imod det norske comebackforsøg og foran 15-22.

En redning af Niklas Landin og en kasse af Mikkel Hansen, der steppede op efter et par fejl, gjorde den danske optur fortsatte. Danmark kom foran 15-24 med et kvarter igen, og det duftede for alvor af det historiske danske VM-guld.

Ydmygelsen af Norge blev total, da Danmark kom foran 15-25. Den danske bænk kunne godt se, hvor det bar hen, og brød ud i vild jubel sammen med det meste af Jyske Bank Boxen.

Danmark var på en anden planet. Morten Olsen hev nok et projektil op ad ærmet, da han gjorde det til 16-27, men brølet endnu større få minutter senere.

Nikolaj Jacobsen have set, hvor det bar hen og satte Hans Lindberg ind i stedet for en storspillende Lasse Svan. Lindberg modtog en hyldest af en anden verden, efter han har været ude af VM-slutrunden lige siden, at han blev skadet i åbningskampen mod Chile.

Samtidig spekuleres der i, om Hans Lindberg har spillet sin sidste slutrunde, og derfor var gestussen ekstra stor fra både Jacobsen og det danske publikum.

Hele den danske bænk kom i spil. Landstræneren ville give alle en once in a lifetime oplevelse. Den danske føring forblev intakt, og det hele endte med en historisk dansk VM-triumf på 22-31.

www.eventc.dk
DEL