Det har været et begivenhedsrigt år for borgmester Jacob Bjerregaard, der ikke mindst efter forhandlingerne om budgettet for det kommende år hvor der var tavshed under høringsfasen, følte trang til at være mere synlig i sin kommunikation med borgerne. Men ingen havde næppe forestillet sig hvor effektivt borgmesteren kan tale med borgerne. Det beviste han fredag aften i Excerserhuset, da han under julekoncerten tog en guitar og sammen med musikerne både spillede og sang.

Hvis andre borgmestre rundt omkring i landet skulle få lyst til at lade sig inspirere af Bjerregaards driftsikkerhed som politiker, kan de med held begynde at tage guitarundervisning, for der var ingen tvivl om at han tog hele salen med sig.

Borgmesteren i Fredericia kan mere end at holde båltaler og tage spadestik. Her kan du se ham give den Gasolin til Julerock 2019.

Der var fart over feltet, og Bjerregaard var i godt humør på scenen, hvor han uden problemer foldede sig ud sammen med de garvede musikere.

Bjerregaard er klar til at underholde Fredericianerne (Foto: Fredericia AVISEN)

“Der er ikke mange byer, hvor man får lov til at spille sammen med borgmesteren. Frede’, vi holder sammen her!”, lød det fra musikerne.

Barocks lokal-legendariske supermand Claus på guitar sammen med en spilleglad borgmester (Foto: Fredericia AVISEN)

Der var ikke nogen nervøsitet at spore hos borgmesteren, der til klapsalver kom ind på scenen, løftede guitaren og spurgte folk, om de var klar.

De store smil var fremme med det nye bandmedlem i centrum (Foto: Fredericia AVISEN)

Skriv et svar