Fredericia Kommune gør et stort arbejde, når det kommer til forebyggelse og bekæmpelse af ensomhed. Fredericia AVISEN møder Susanne Andersen. Hun arbejder som brobyggeren, der får de ældre borgere til at mødes på tværs af deres hjem.

Susanne Andersen er 59 år og er nu bosat i Middelfart. Hun har ellers boet i Fredericia hele livet. Hun flyttede til Middelfart for kun 2 år siden, “Ellers var man aldrig privat”, siger Susanne.

Når man skaber så mange relationer for borgere, der ofte brug for at brobyggeren også følger dem over broen, giver man også meget af sig selv. Susanne er uddannet sygeplejerske, men hun har focus på det sociale. “Et godt socialt liv giver et godt helbred og gør folk gladere”, siger Susanne.

Fra 2008 til 15 var Susanne projektleder i Korskærparken, det handlede også om at lave fællesskaber, med udgangspunkt i en overordnet målsætning på øget trivsel og sundhed. Inden Susanne blev Fredericia Kommunes brobygger arbejdede hun med forebyggende hjemmebesøg og arbejdede i ældrepsykiatrien i en årrække.

“Jobbet er vel en livstil, jeg elsker at bevæge mig ud i gråzonerne hvor man ikke kender udfordringen”, siger Susanne.

Brobygger-funktionen

Hovedfunktionerne i brobygger-funktionen er, at Susanne besøger og tilbyder besøg til borgere der føler sig alene, eller føler sig ensomme. Hun bygger bro mellem I.P. Schmidt Gården, Tavlhøj og Øster Elkjær, men det kan også være hjemmeboende borgere og foreninger.

Ligeledes er det borgergrupper og øvrige samarbejdspartnere, så det er en stor berøringsflade og mange relationer Susanne skaber. Funktionen var helt ny for Susanne og hun måtte starte projektet fra bunden. “Jeg sidder ikke med en computer eller er underlangt tidsnormer, det er lidt en anarkistisk stilling. Det vi skal gøre, foregår måske i morgen klokken 20, stillingen kræver stor fleksibilitet”, siger Susanne.

Hun har været ude i nogle svære besøg, og meget lange forløb hvor hun kæmper for at borgeren skal lykkes. Der er flere borgere som har mange problemer og der er hendes fornemmeste opgave at få talt om problemerne. “At får borgeren til at føle og mærke at de har værdi, finde ressourcer og finde frem til drømmene, men har alle drømme uanset hvad. Når alle problemrene er stakket op, så prøver jeg at  løfte det op og se nuanceret på problemstillingen”, siger Susanne.

Ensomhedsbegreb

Man har defineret ensomhedsbegrebet så det at være ensom har fået en nuancering.

Socialt ensom: Hvor man mangler nogen at være sammen med, eller mangler at have noget socialt med andre netmennesker, netværket er spinkelt eller måske helt væk.

Følelsesmæssig ensomhed: Man kan være aktiv og samtidig føle sig ensom i mængden af mennesker.

“Den følelsesmæssige ensomhed er ikke nødvendigvis aldersbetinget, det er en situation vi alle kender”, siger Susanne. For andre med den følelse kan den være mere kortvarig, fordi man måske kommer hjem til familien eller børnene og så glider det ud. Men for dem der er i et selskab hvor de føler sig ensomme, kan man have følelsen hver dag når man “kun” kommer hjem til sig selv. Der kan være andre problematikker der gør at man ikke magter at vedligeholde sit sociale netværk eller aktivitet og tingene går i stå.

Brobygningen

Susanne kontaktes typisk efter, at en borger har læst eller hørt om folderen “Aktivt Senior Liv”. Det er en positiv formuleret folder, men emnet er dog stadig meget tabubelagt. Efter kontakten fortæller Susanne om, at hun er brobygger og om hvad funktionen er og kan.

Susanne fortæller om hvad der foregår i Fredericia by, med udgangspunkt i borgerens historie og situation. Nogle af spørgsmålene kan være hvordan de er havnet i situationen, eller hvad der er sket i deres liv?

“Det er som regel ikke noget der kan klares på en samtale, men ofte en del besøg”, siger Susanne. Udover ensomheden kan det være fulgt af fysiske eller psykiske problemer. Det kan rumme tab, kriser eller at man er social udsat.

“Det gælder ligeledes for helt almindelige mennesker, som måske typisk har haft et travlt arbejdsliv og er blevet pensioneret. De har ikke orienteret sig; Hvad skal jeg nu? eller hvad er der af tilbud?”

“Det kan være stærke personligheder som altid har haft et travlt liv, som tilfældigt finder folderen og kontakter mig, det er selvfølgelig færrest af dem”, siger Susanne. Hjælpen er afhængig af hvor svært det er at mestre en ny situation, hvis man er bange for at møde nye mennesker, så går Susanne selv med over broen hun bygger.

“Jeg er så heldig, at vi har nogle gode ældre organisationer med nogle fantastiske frivillige, som er gode til at tage imod nye mennesker”, siger Susanne.

Ældresagen og Seniorforeningen har brobyggeren et fantastisk samarbejde med. De har et kaffemøde engang i måneden på frivilligcenteret. De fleste af dem der kommer til det, er nogen Susanne har mødt i hendes funktion.

Susanne er selv med fordi, det giver god mening at være med. Det, der i virkeligheden hjælper mod den ensomhedsfølelse er at få skabt nogle relationer, fordi relationer er nøgleordet. “At få skabt nogle relationer er altafgørende i det øjeblik ved vi jo fra os selv, hvor der er nogle man kan ringe til hvis lokummet brænder, eller er finde nogen, vi kan være fortrolige med, så er man ikke så ensom længere, selvom man bor alene”, siger Susanne.

I.P. Schmidt Gården, Tavlhøj og Øster Elkjær har for eksempel cafedag. Gennem værdighedsmidler har brugerrådene på centrene haft indflydelse på, at lave et arrangement hvor man spiser sammen. Her er også en del borgere som Susanne har mødt og motiveret til at komme med.

For nogle, med de rigtige visiteringer, kan borgene blive hentet i bus. Det har en kæmpe betydning, da nogen er i en situation, hvor det at bestille en flextaxi er helt uoverskueligt. Til denne type arrangementer står der frivillige og byder borgeren velkommen med et “goddag Peter det er dejlig at se dig igen”.

De frivillige gør det nærværende og er gode til at tage imod den enkelte borger. Borgerne glæder sig til hver gang og Susanne skønner at 60-65 borgere har deltaget med et gennemsnit på 35 pr. gang. Nogle af de ældre borgere har kun behov for denne ene gang om måneden, for andre er det en indgang til at komme videre med det sociale.

Susannes deltagelse i arrangementer gør at hun kan være opmærksom på om borgerne har noget tilfælles. Det har blandt andet udmøntet sig i små grupperinger, blandt andet en gå-gruppe, en gruppe af hørehæmmede og en kunstgruppe.

Kunstgruppen svinger mellem otte og ti borgere som er kulturinteresserede. Susanne har været igangsætter og har hjulpet med at finde ud af hvad der går i biografen og i teatret.

Nu har gruppen selv ideer med og viser initiativ. “Det er fedt at se når nogen selv tager initiativ og begynder at ringe til hinanden, og selv byder ind ligesom kunstgruppen, når de passer på hinanden”, siger Susanne.

Et andet godt eksempel er en borger der skulle købe nyt tøj og ikke havde prøvet det i evigheder, en anden var rigtig ferm til det. Selvom de ikke kendte hinanden ret godt ringede de sammen og var ude at købe tøj. Det endte med at de satte sig et sted og fik et glas vin. De gik efterfølgende hjem til den ene, “det er sådanne episoder der gør mig glad specielt da ingen af dem havde det særligt godt”, siger den dedikerede brobygger.

Susanne har i brobyggerfunktionen haft omkring 140 forløb, nogle er afsluttet hurtigt. Nogle har spillet bridge og vil det gerne igen. Men nogle forløb er meget længere og ender med en relation til brobyggeren, hvor de taler sammen som venner.

Udover de borgere der selv henvender sig, kommer der henvendelser fra hele kommunen. Det kan også være diætister, hjemmeplejen eller forebyggende medarbejdere som kører ved de +75-årige borgere. Susanne kunne ønske der kom flere henvendelser fra de praktiserende læger, fordi så kan man starte arbejdet noget tidligere end man hidtil bliver spottet hos de andre.

Der kan altid bruges frivillige, “hvis jeg ikke selv står og mangler sender jeg dem videre til Ældresagen eller Frivilligecenter, der er ikke noget alderskrav” siger Susanne.

Gennem hele samtalen med Susanne her hendes store hjerte skinnet igennem. Hun er nervøs for om hun krænker nogle borgere med artiklen. “Jeg har stor respekt for det enkelte menneske, jeg ser folk der er druknet i problemer. Jeg har et menneskesyn der gør at jeg tror på alle mennesker, tror på at alle kan noget” slutter Susanne.