Coop vil i fremtiden i højere grad eje de ejendomme, hvorfra man driver sine butikker. Den 1. oktober købte Brugsforeningen for Erritsø og Skærbæk ejendommen, der huser flere butikker og SuperBrugsen Erritsø på Bytorvet, samtidig fortsætter man med at forskønne torvet. 

COOP-koncernen har i 2019 0g 2020 investeret over 1,5 milliard kroner i ejendomme – lokalt investerer man også. 

Arbejdet med at forskønne Bytorvet er godt i gang. FOTO: AVISEN

»Den 1. oktober købte vi ejendommen her på Bytorvet, samtidig har vi sat gang i en forskønnelse af området, der giver bedre plads, en handikapvenlig rampe, mere luft og en generelt bedre oplevelse, når man handler på torvet,« siger Brugsuddeler Martin Frost Jørgensen og fortsætter:

»Vi er utrolig glade for, at vores mange kunder får bedre forhold, når de besøger os. Samtidig vil vi generelt løbende forskønne området, så det altid fremstår indbydende.«

I år kommer julemanden og Borgmesteren ikke for at tænde lysene 

»Mange har spurgt om årets jul på Bytorvet, men grundet den aktuelle COVID-19-situation, så er vi også nødsaget til at aflyse vores normale arrangement, men vi vil naturligvis sætte julelys op, og gøre alt så hyggeligt som muligt. Man kan også se allerede nu, at butikkerne på torvet har gjort klar til julens komme. Vi glæder os til, at vi i 2021 forhåbentligt kan holde en mere “normal” jul torvet,« slutter Martin Frost Jørgensen.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer