Sune Nørgaard Jakobsen er torsdag aften blevet valgt som SF Fredericias spidskandidat til Kommunalvalget i 2021. Det oplyser han i et Facebook-opslag.
I Facebook-opslaget skriver Sune blandt andet følgende:
For mig har valgkampen været igang længe, da jeg naturligt nok ønsker et godt valgresultat for SF i Fredericia. Jeg mener at der mere, end nogensinde før, er brug for SF’s røde kompas i Fredericia byråd.
Jeg brænder for at lave socialpolitik og for at bekæmpe uligheden i vores lokalsamfund, da jeg mener at ulighed er gift for sammenhængskraften i Fredericia såvel som i resten af Danmark.
- Mere tid til omsorg og nærvær i daginstitutionerne
- Øget selvstyre i folkeskolerne med tid og plads til eleverne
- Ordentlige fritids og ungdomsklubtilbud, hvor der er pædagoger tilknyttet som kan inspirere og drage omsorg for de unge
- Markante forbedringer i jobcentret og familieafdelingen
- Styrkelse af behandlingskvaliteten og behandlingsgarantien på misbrugsområdet- Udbredelse af virksom skadesreduktion for vores mest udsatte medborgere
Ja, lad os få nogle fornuftige mennesker ind i kommunalbestyrelsen!