I Tøjhuset Fredericia havde man den bekymring, at det ville være svært at udføre arrangementer med retningslinjer, som adskiller sig fra de normale og vante rammer. Den daglige leder, Sune Rasmussen, og resten af personalet fik erstattet deres skepsis med stor optimisme, da man fra maj-måned og hen over sommeren har oplevet stor opbakning fra lokalsamfundet.

– Vi har en stor optimisme, og vores vagtplan er dækket helt hen til oktober, idet publikummet støtter vores arrangementer. Man har nærmest glemt restriktionerne ved en koncert eller et foredrag, fordi man har været så betaget af arrangementet, at man har været i nuet, siger Sune Rasmussen.

For ham har det været en kæmpe forløsning at invitere borgere til kulturelle aktiviteter, og det er noget, som han elsker at lave. I den forbindelse fremhæver han vigtigheden af kulturlivet i samfundet, da han mener, at det er sundt og væsentligt for den mentale sundhed. Ifølge ham bringer det folk sammen og man skaber en atmosfære, som får den enkelte borger til koble fra. De oplevede så stor tilslutning efter genåbning, at de har holdt arrangementer ved eksercerhuset, hvor der har været mange mennesker til udendørs-shows over sommeren.

Den daglige leder hos Tøjhuset glæder sig over, at folk tog godt imod dem igen, og han ser frem til at byde publikummene velkomne til deres arrangementer i efteråret.

– Vi har en masse koncerter, som blev udskudt på grund af pandemien. Der ligger et logistisk arbejde i at udføre dem, men vi glæder os til udfordringen samt at få kulturlivet helt i gang igen, fordi det betyder en del for mange mennesker, udtrykker han.

Afslutningsvis fremhæver han, at man kan opleve nostalgiske Baal, musikeren Carl Emil Petersen og komikeren, Simon Talbot. Sidtnævnte entertainer har fået sit første show udsolgt til efteråret, og derfor kommer Tøjhust til at sætte andet show til salg i den her uge.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her