Corona-virus har lagt medierne ned. Den første dansker blev smittet – og med ét kom det hele meget tæt på. Antallet af smittede i Danmark stiger, og det får også Sundhedsudvalget i Fredericia Kommune til at tage deres forholdsregler. Det fortæller formand, Susanne Eilersen, i et interview til Fredericia AVISEN.

“Vi sætter faktisk mange ting i gang. Vi bruger alle de platforme vi har hvor vi kan melde ud til folk, at har de været i nogle af de lande som Sundhedsstyrelsen advarer imod, især Norditalien, så skal man blive hjemme”, slår Susanne Eilersen fast.

“Man skal lade være at tage på Sundhedshuset, man skal lade være at besøge sine pårørende på plejehjem. Har man pårørende der ældre og svagelige, så skal man sørge for at undgå at komme de steder – for det er jo også andre pårørende man kan smitte”, fortsætter hun.

“Så er der hele sundhedspersonalet, hvor mange også har været på skiferie. De får de næste dage brev i E-Boks, hvor de får at vide, at de skal være opmærksomme på, at hvis de har været ude at rejse at de giver lyd omkring det. Måske skal nogen også være hjemme i fjorten dage for at de ikke smitter de ældre borgere de har med at gøre”, forklarer Eilersen.

Børnene skal ikke være bange

“Vi vil informere vores skolevæsen og vores daginstitutioner med de ældste børn, for børn har ofte store øre. Når man så hører om det her i medierne, hvad er Corona-virus og skal man være bange for den? Så er det rart at de kan blive klædt på til at tale med børnene og fortælle dem, at de ikke skal være bange. Det synes jeg er en stor indsats vi også skal have, hvordan vi klæder vores medarbejdere på til at affrygte det her, så børnene ikke går rundt med ondt i maven”, siger Susanne Eilersen.

Følg
Notikation om
guest
1 Kommentar
Ældste
Nyeste Mest bedømte
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Henning Hartmeyer
Henning Hartmeyer
7 måneder siden

Helt fint at i har taget disse tiltag, men har
i også overvejet et beredskab i forbindelse med
de Krydstogts skibe der kommer til Fredericia?