Forside Fredericia SUNDAY – se den lokale Melvin Kakooza udstille et lokalsamfund på sjoveste...

SUNDAY – se den lokale Melvin Kakooza udstille et lokalsamfund på sjoveste vis

DEL

Mediebilledet er under stor forvandling, for få år siden var de store tv-kanaler nærmest eneherskende, men streamingtjenester som NETFLIX, YouTube og HBO skyder konstant de etablerede kanaler programmæssigt i sænk.

YouSee startede i januar deres nye tv- og streamingkanal, Xee. Det er et samarbejde med amerikanske FOX, deraf det navnet Xee. I et samarbejde med FOX sender de amerikansk indhold, men også egne produktioner som lokal Melvin Kakooza nu toner frem i.

Vi så alle afsnit af første sæson af den første store danske satsning, SUNDAY med Lars Hjørtshøj og Melvin Kakooza, som de to kendte komikere og så en række af dygtige skuespillere. Melvin har selv været med til at skrive serien og det bærer den præg af, når man kender nogle af hans anekdoter fra barndommen i Fredericia.

SUNDAY

Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle forvente af serien ærligt talt, en sæson med otte afsnit og en længde på under 20 minutter per afsnit. Der går dog ikke mange minutter, før jeg bliver meget imponeret alene over kvaliteten af produktet, det er filmet rigtig godt og serien starter simpelthen i Kenya. Det vidner om, at der rent faktisk er et budget til serien og Afrika ikke er et studie i Valby, hvor humor skal erstatte budget.

FC Fredericias træner Frederik er i Afrika for at finde en spiller.

Melvin er en født stjerne han virker så troværdig på skærmen, jeg havde måske forestillet mig at han ville være mere standup frisk i replikken, men han spiller som en ægte skuespiller.

Historien er kort fortalt, at FC Fredericia står til nedrykning og deres træner Frederik, spillet af Anders Brink er sendt til Afrika for at finde den stjerne til holdet. Her begynder de mange sammenligninger med virkeligheden, da FC Fredericia har samarbejde med FC Midtjylland, som henter mange spillere fra deres afrikanske fodboldakademi.

Men SUNDAY, som spilles af Melvin Kakooza, scoutes på en noget atypisk måde, og som en sidste-minuts-løsning ender han med at komme med flyet hjem til FC Fredericia.

Melvin er kommet ind i varmen og smiler stort i thansen Lounge på Monjasa Park.

Seriens mest skøre person og måske en lille smule cracy, er FC Fredericias direktør som spilles af Lars Hjortshøj. Bjarne Skoubo hedder direktøren, som er enehersker på Monjasa Park.

Af det gode persongalleri af dygtige skuespillere, som spiller troværdige menneskeroller, er Lars Hjortshøj den eneste i serien, der få lov til at være gakket. Det er heldigvis også det, han er bedst til og han balancerer mellem karakterskuespil og Casper og Mandrill-aftalen, humor på en fornem måde.

Melvin møder modstand fra FC Fredericias anfører der både føler sig truet på sin popularitet og kærlighedsforhold.

Uden at lave for mange spoilers, så er der nogle scener der må fremhæves. I et tidligere interview med Fredericia AVISEN fortalte Melvin om en episode, da hans far kidnappede en ged i Madsbyparken, denne episode har fået en plads i historien på en anden måde.

Melvin giver meget af sig selv i denne serie, der er mange personlige erfaringer, der bliver delt ud af. Der er mange små racistiske undertoner i sproget, det er sjovt og til tider pinligt, men det virker kun, fordi Melvin selv er med. Melvin og Hjortshøj kunne være et nyt makkerpar og for at holde os i farverne, de selv har svært ved at definere og finde ord på i serien, virker de holdbare som de to farver på et skakbræt. Legen med de platte oversættelser og misforståelser fra dansk til engelsk er til tider skrigende morsomme.

Melvin på det lokale pizzaria Marmeris.

En anden sjov scene, som måske også er virkelig, FC Fredericia på træningslejr, hvor man har en repræsentant med fra den lokale skrevne presse. Det ender med, at træneren efterfølgende bliver smidt ud af dobbeltsengen i privaten hos sin kone ,fordi man ikke har kunnet finde grænsen på forholdet træner og journalist. Det giver smil på læben, da FC Fredericia lige har afsluttet træningslejr i Tyrkiet med deltagelse af den trykte lokalpresse. Ved Melvin noget vi ikke ved? Konen spilles af Rikke Bilde, som også leverer en troværdig præstation.

Der gøres ligeledes grin med varmen i Monjasa Parks græstæppe, som i virkeligheden havde en svær opstart. Melvin er seriens stjerne alle scener lives op, når han er med, Lars Hjortshøj får den plads, han ikke får i for eksempel, Klovn. Jeg synes på mange måder serien har noget Klovn-ish over sig, der er mange pinligheder og et stærkt persongalleri bygget op omkring Melvin og Hjortshøj.

Jeg så alle afsnit efter hinanden og nød dem alle, men når man ser så mange korte afsnit på en gang er det frustrerende at skulle catche op i starten af hver afsnit, det bliver hurtigt tidsspild, når afsnittene ikke er længere. Jeg er imponeret over produktionen og indholdet, men ville gerne have haft nogle længere afsnit. Men mon ikke det også er lavet for at se om det kunne bære, men det kan det i mine øjne.

Smid nogle penge efter det nye komikerpar Melvin & Hjortshøj og skynd jer at se serien.

På baggrund af frustrationerne over de korte afsnit giver jeg serien SUNDAY fem stjerner.

https://v2.billetten.dk/index/eventdetails/eventno/75792
Køb billet her



DEL