I Danmark har pandemien haft alvorlige konsekvenser for langt de fleste virksomheder indenfor oplevelsesindustrien. Det gælder ikke mindst for de klassiske messer, der årligt tiltrækker millioner af gæster landet over.

MesseC i Fredericia har i en årrække oplevet en stor vækst og fremgang, hvor en lang række af ambitiøse og velafviklede messer har tiltrukket utallige besøgende. Men nu er det hele stoppet fra den ene dag til den anden. Det har dog ikke fået MesseC til at kaste håndklædet i ringen, fortæller direktør Grete Højgaard:

“Vi tænker hele tiden på, hvordan vi kan hjælpe hinanden. Det handler samtidig om, at man er nødt til at tænke ud af boksen. Man kan også sætte sig med hænderne i skødet, men det hjælper ikke meget.”

https://admin.mineshop.dk/shop/forside.php

Grete Højgaard håber at det usædvanlige tilbud kan afhjælpe de mange følgevirkninger af aflyste messer og arrangementer.

Messecenteret i Fredericia rummer meget store arealer, og nu er man gået i en helt usædvanlig retning for at skaffe omsætning under coronakrisen og samfundets nedlukning. MesseC vil nemlig leje lagerplads ud til virksomheder, der har behov for det. Der står 3 haller ledige, som er klar til at kunne blive fyldt op og brugt som lagerplads.

“Jeg har selv været i branchen hele mit liv – jeg har aldrig oplevet noget lignende, men vi tilpasser og ser fremad. Vi har tidligere lejet vores faciliteter ud til store nationale virksomheder henover sommeren, hvor messeaktiviteten er lav”, udtaler Grete Højgaard.

Der er to haller med 4000 m2 og 1 hal på 16000 m2 og dermed i alt 24000 m2 så der er god plads, når MesseC vil hjælpe virksomheder med pladsmangel henover sommeren. Alle typer virksomheder kan leje sig ind, og beliggenheden er unik, da MesseC ligger i centrum af Danmark.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer