Byens mange hundeejere og deres hunde var mødt talstærkt op lørdag den 14. februar, hvor Maxi Zoo havde inviteret til velgørende Valentins-gåtur til fordel for Dyrenes Beskyttelse. Foran butikken på Vejlevej 131 kunne butikschefen i Maxi Zoo Fredericia, Mette Raarup, derfor tælle 76 to- og firbenede, der stod klar til den fælles gåtur ud i lokalområdet inden, at der blev budt på hjertevarm kaffe som tak for indsatsen.

”Det var helt overvældende,” lyder det fra Mette Raarup

”Vores gåture er normalt meget populære, men jeg havde ikke turde håbe på, at der mødte så mange op, som der gjorde,” fortæller butikschefen.

Turen var arrangeret til fordel for Dyrenes Beskyttelse, hvor Maxi Zoo donerede 10 kr. for hver to- såvel som firbenede, der mødte op på dagen. Det blev til i alt 760 kr. fra butikken og 35.000 kr. på landsplan.

”Vi er enormt taknemmelige for, at vores kunder valgte at støtte op om netop denne tur. For i Maxi Zoo går vi højt op i, at alle kæledyr skal have det godt – især de kæledyr, der intet har, som de hjemløse dyr hos Dyrenes Beskyttelse,” fortæller Mette Raarup

”Derfor skal der også lyde en stor tak herfra til alle dem, der valgte at gå med i lørdags. Vi kunne ikke have ønsket os en bedre Valentins Dag.”

Den fælles gåtur var en udvidelse af Maxi Zoos populære gåture, der afholdes løbende og er ganske gratis at deltage i.

(Foto: Maxi Zoo )