Med data fra en million danskere har forskere fra Københavns Universitet undersøgt, hvilken indflydelse det har på børn og unge, hvis en af deres forældre bliver ramt af kræft. Børnene klarer sig dårligere i skolen og senere i deres liv end andre børn, viser studiet.

Hver tredje dansker bliver på et tidspunkt i livet ramt af kræft. Sygdommen rammer ikke kun den enkelte person, men har også stor indvirkning på den nærmeste familie. I et nyt studie har forskere fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet fundet frem til, at børn klarer sig dårligere til eksamen i 9. klasse og senere hen, hvis en af deres forældre har haft eller er død af kræft. Det nye studie er netop blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Journal of Epidemiology & Community Health.

Forskerne har brugt data fra alle børn, som blev født i Danmark fra 1978 til 1999 og deres forældre. I alt har de undersøgt data fra omkring en million danskere. Her så forskerne, at det havde en indflydelse på de unges 9.klasses-afgangseksamen fra folkeskolen og også senere i tilværelsen, hvis de i barndommen oplevede en forælder blive syg med kræft.

”Vi ville undersøge, i hvilken grad belastende forhold i barndommen får langtidskonsekvenser for et barns udvikling. Det, vi kan se ud fra studiet, er, at tidlige livsbegivenheder er afgørende, også for de små børn. Det ser ud til at have betydning for deres skolegang, og det kommer til at afspejle sig senere i deres liv. Nogle vil måske tænke, at fundene kunne skyldes, at de forældre, som får kræft, selv er dårligere uddannede. Men vi har taget højde for forældrenes uddannelsesniveau, så vi tror på, at det her er et resultat af den belastning, som børnene har haft i deres barndom,” fortæller professor Anne-Marie Nybo Andersen, professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab og medforfatter til studiet sammen med ph.d. studerende Anne Cathrine Jørgensen og postdoc Stine Kjær Urhøj.

Ved 9. klasses-eksamenen var gennemsnitskarakteren for de børn, der havde haft en alvorlig syg forælder, et kvart point lavere end for de resterende elever. Forskerne kunne også se en indflydelse på børnenes senere uddannelses- og indkomstniveau. Når de var blevet 30 år, var deres risiko for at være i den nederste del af indkomstspektret højere. De havde også en højere risiko, når man kiggede generelt på hele gruppen af børn, for ikke at få en uddannelse ud over den obligatoriske folkeskole.

Men studiet viser, at hvis forælderen døde af sygdommen, eller hvis prognosen for at overleve var dårlig, var der en særlig forhøjet risiko hos børnene for blandt andet ikke at få en uddannelse. Derimod fandt forskerne ikke nogen sammenhæng, hvis forælderens prognose var god eller var i live på barnets 18-årsfødselsdag, i forhold til at få en uddannelse.

Et barn med forældre med kræft er i studiet defineret som at have haft mindst en forælder, der blev syg, i perioden fra barnet blev født og frem til dets 18-årsfødselsdag. Det er en blanding af kræftformer, som forældrene har fået konstateret. Hos mødrene var de mest almindelige kræftformer bryst -, hud-, livmoderhalskræft og kræft i æggestokkene. For fædrene var prostata-, blære-, tarm-, hud- og lungekræft de mest almindelige former.