Fra på mandag kan studerende se frem til kortere rejsetid, når de tager bussen til ungdomsuddannelserne i Erritsø/Snoghøj

Studerende fra Taulov og Skærbæk kan fra mandag morgen den 9. marts tage en ny ekspresrute til Fredericia Gymnasium. Den nye ekspresrute indgår i den nye busplan, som Miljø- og Teknikudvalget gav grønt lys til tilbage i januar.

”Vi har sammen med Sydtrafik optimeret busplanen som betyder, at de studerende kan nu se frem til en væsentlig kortere rejsetid, når de tager bussen om morgenen”, siger Christian Bro, der er formand for Miljø- og Teknikudvalget.

Den kortere rejsetid for de studerende glæder Pernelle Jensen, der er formand for Uddannelsesudvalget:

”Det er altid dejligt, når der sker tiltag, der gør det endnu mere attraktivt at være studerende i Fredericia Kommune. Kortere rejsetid med bussen har længe været et ønske for vores unge, da de har skullet hjemmefra meget tidligt for at kunne møde til tiden på gymnasiet. Det har vi lyttet til, og jeg er glad for, at det lykkedes at finde en løsning. ”  

På baggrund af høringssvar valgte Miljø- og Teknikudvalget også at tilgodese studerende fra Nordbyen, Trelde, Bøgeskov og Egeskov, som skal til ungdomsuddannelserne i Erritsø/Snoghøj. De kan fra på mandag også se frem til kortere rejsetid, når de tager skolebussen på rute 6 fra Østerbyvej til Norgesgade, hvor de har mulighed for at skifte til rute 3 mod Erritsø.

Tag med den nye morgenekspresbus  

Fra mandag d. 9. marts 2020 er det muligt at komme med den nye morgenekspresbus fra Taulov og Skærbæk til Fredericia Gymnasium:

Taulov St.                              kl. 7.15

Adelvej v. Vidtskuevej              kl. 7.20

Elbohallen                                   kl. 7.23

Skærbæk Ringvej                        kl. 7.27

Skærbækvej                                 kl. 7.29

Houstedgårdsvej                          kl. 7.38

Fredericia Gymnasium                kl. 7.53  

Den nye busplan betyder, at du kan tage 44 min senere af sted, hvis du skal med bussen fra Skærbæk Ringvej til Fredericia Gymnasium.

Ny busplan klar til sommer

Den nye busplan kommer på baggrund af Budget 2020, hvor forligspartierne besluttede at sætte 0,5 mio. kroner af til at optimere den kollektive trafik, så den kommer flere rejsende til gode. Ingen ruter blev nedlagt, men der bliver færre afgange, når den nye busplan træder i kraft til sommer 2020.

Den nye busplan bliver offentliggjort på Sydtrafiks hjemmeside www.sydtrafik.dk

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer