Politiet blev i nat klokken 04.10 tilkaldt til Banegårdspladsen i Kolding, da nogle mænd af udenlandsk herkomst stod og bankede løs på døren til diskotek Pitstop med et kosteskaft. Det gjorde, at et skilt på døren var blevet ødelagt.

– Personerne var undløbet fra stedet, da patruljen kom frem. Men de nåede at anholde en enkelt mand, som er 19 år og fra Kolding. Den 19-årige blev sigtet for hærværk mod diskotekets dør. Det viser sig også, at der har været en del ballade før politiet kom frem, hvor den 19-årige blandt andet havde slået en dørmand på Pitstop samt en Securitas mand. Han truede også de to betjente, der anholdte ham. Så der er er lige en del ting, at den 19-årige skal afhøres til, oplyser vagtchef Svend Petersen fra Sydøstjyllands Politi til Fredericia Avisen.