Den voldsomme brand i Jyllandsgade er slukket, men der foregår lige nu et stort oprydningsarbejde. Politiet har derfor afspærret et stort område i centrum af Fredericia.

Klokken 9.16 kom meldingen om brand i etageejendom i Fredericia. Beboerne i ejendommen og de omkringlignende ejendomme var hurtigt evakueret. Gennem to timer kæmpede TrekantBrand med branden, der udviklede sig dramatisk en overgang, hvor flammerne stod op gennem taget. Heldigvis kom ingen til skade under branden, hvor en hund også blev reddet ud.

Alle steder på bygningen er der spor efter den voldsomme brand.

Her klokken 15.00 arbejder TrekantBrand med de store skader, der er opstået som følge af branden og selve slukningsarbejdet. På et tidspunkt fløj tagsten ned fra taget. Til brandstedet er der kommet en container, hvor brandfolkene smider alt ødelagt ud. Samtidig har man afspærret helt op til Axeltorv på den ene side og Kongensstræde på den anden.

TrekantBrand, politi og skadeservice er på stedet, hvor også en container er sat op til de store ødelæggelser.
Området set fra Danmarksgade
En stor kran fjerner tagsten
Set fra Dalegade

Leave a Reply