Anlægsloftet er blevet givet fri – og det har Fredericia Byråd gjort noget ved. De har på flere områder afsat store millionbeløb til forskellige anlægsprojekter – og et af de steder der kommer til at mærke noget til de anlægsinvesteringer er kommunens børn. Der er nemlig afsat store midler til skoler og daginstitutioner.

“Det er med armene over hovedet, at vi nu kan se på de tal der er kommet fra Fredericia Byråd”, indleder Magnus Kudahl Te Pas, konstitueret Børne- og Ungechef i Fredericia Kommune interviewet med Fredericia AVISEN.

De nye tal betyder både investeringer i anlæg, inventar og IT til flere elever end tilfældet er nu. Blandt andet investeres (udover de i budgettet afsatte midler) mere end 1 million kroner yderligere til legepladser, skolegårde og udendørsarealer, som det ses i nedenstående overblik.

Et af de områder hvor børn og unge i Fredericia i flere år har råbt op er på skoletoiletterne. Ad flere omgange har man forsøgt at løse de værste udfordringer, men med det nye anlægsbudget investerer man tre millioner kroner i forsøget på at gøre det endnu bedre. I dette beløb ses også tiltag i forbindelse med den nuværende Corona-situation, hvor der flere steder investeres i håndfri armaturer og sæbedispensere.

På listen findes også en række andre anlæg, blandt andet skal Damvej have udskiftet deres tag, omfugning af murværket på Skjoldborgvejens Skole og meget andet. Du kan se listen over nye anlæg herunder:

Udover de ovenstående investeringer indeholder byrådets beslutning også en investering på mere end 2,6 millioner kroner i IT, en investering på knap 10 millioner kroner i nyt inventar og 2,5 millioner kroner til forskønnelse af udearealer. Særligt de to første ting vækker glæde hos den konstituerede Børne- og Ungechef.

“Fredericia Kommune investerer i IT og inventar til vores elever og medarbejdere i en svær tid. Det betyder meget, at vi kan opgradere på anlægssiden, men også vores investering i IT, hvor 4-6 klasse også bliver 1 til 1 med en tablet”, fortæller Magnus Kudahl Te Pas.

Politikere: Det er fantastisk

Hos politikerne er man glade for, at man nu har fået muligheden for at investere yderligere i børn- og skoleområdet.

“Til budgetforhandlingerne var jeg meget glad for legepladserne, som altid. Vi fik 5 millioner i budgettet – og nu har vi flere med. Ikke kun på skoler og daginstitutioner, men også den på volden bliver skiftet ud”, fortæller næstformand for Børne- og Skoleudvalget, Cecilie Roed Schultz.

“Toiletter har vi flere gange haft med til budgetforhandlingerne. Det er ikke de store beløb, for alt skal nåes i år. Men jeg tænker er mange børn får gavn af det”, slår hun fast.

“Det er dejligt at skolesvinget får den udgave af ombygningen som både vi og de selv har ønsket. Der er så mange gode ideer, der ville være ærgerlige at lægge ned. Så det er jeg virkelig for”, fortæller Roed Schultz.

“Generelt er en masse bygningsvedligehold. Det handler om at vi er i gang med det efterslæb vi har på området. Især udearealerne kommer der til at ske noget. Både med legepladser og forskønnelse. Det tror jeg virkelig man kommer til at mærke”, fortsætter han.

Hos Inger Nielsen, medlem af Børne- og Skoleudvalget, vækker de nye investeringer også en stor glæde.

“Jeg er glad for, at toiletterne får en omgan. det har det trængt til i mange år. Børne og unge har også ret til at være sig selv når de er på toilettet, ikke de der skillevægsting. Det er jeg glad for”, siger Inger Nielsen.

“Så er der hele skolesvinget i Pjedsted. Det er en sag jeg har fulgt tæt, så det er dejligt at se, at der nu kommer en renovering. Det er en skole der dækker et meget stort område”, fortsætter hun.

”Det er kun godt, at vi investerer i IT. Det er den vej det går. De bruger det mere og mere, så vi skal selvfølgelig være med på beatet”, slår Inger fast.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer