Forside Danmark Stormfattigt 2018 udløser overskud til lokale GF-kunder

Stormfattigt 2018 udløser overskud til lokale GF-kunder

DEL
FÆRRE SKADER: Store storme - som den, der er vist her på billedet - var Trekantområdet forskånet for i 2018. Det er blandt årsagerne til, at GF Forsikrings lokale kunder nu får del i et millionstort overskud. (Foto: Sonny Munk Carlsen)

OVERSKUDSDELING: Kunder hos GF Forsikring i Trekantområdet får del i millionoverskud hos det kundeejede forsikringsselskab, fordi 2018 bød på færre storme og skybrud end sædvanligt.

GF Forsikrings kunder i Trekantområdet kan se frem til billigere forsikringer i 2019. 

Det kundeejede forsikringsselskab med overskudsdeling har netop opgjort de samlede skader fra 2018. Og resultatet er på landsplan en gevinst til kunderne på 130 millioner kroner, primært på grund af færre storme og skybrud, men også på grund af færre indbrud.  

Alene i Region Syddanmark får GF-kunderne del i et overskud på 48 millioner kroner, heriblandt kunderne i Trekantområdet.


– Regnestykket siger helt konkret, at en typisk familie med forsikringerne samlet hos GF vil spare omkring 500-1500 kroner på næste års præmie. Man mærker altså overskudsdelingen helt lokalt og hos den enkelte kunde. Det er dejligt at kontakte kunderne med det budskab, siger Jens-Peter Riis Jensen, formand for GF TrekantOmrådet, der har kontorer i Erritsø ved Fredericia og i Billund. 

Værdi i at dele
På bilforsikringen betyder overskudsdelingen, at GF-kunderne i Trekantområdet får en forsikringspræmie, der er 15 % lavere, mens overskudsdelingen på de øvrige private forsikringer er på 4 %. Men det handler ikke alene om beløbets størrelse, understreger Jens-Peter Riis Jensen. 
– Overskudsdelingen er mere end en kontant belønning. Vi ved, at det fælles ansvar og det her med at løfte i flok tiltaler rigtig mange af vores kunder og tillægges stor værdi. Ordningen sikrer jo, at vores forsikringerne har den rigtige pris og afspejler, om det har været et år med mange eller få skader, fortsætter han.

Fakta om GF Forsikrings overskudsdeling
GF Forsikring er ejet af kunderne og skal derfor ikke skabe afkast til aktionærer. Til gengæld deler GF overskuddet med sine kunder – også de kunder, der har været så uheldige selv at få en skade i årets løb. I starten gjaldt overskudsdelingen kun for bilforsikringen, men i dag har GF overskudsdeling på alle forsikringer. Den enkelte kundes andel af overskuddet bliver trukket fra i prisen for det kommende års forsikringer. Beløbet fratrækkes som en procentsats af prisen. 
Overskuddet på privat- og erhvervsbiler opgøres lokalt, mens overskuddet på øvrige forsikringer opgøres på landsplan. På de øvrige forsikringer er der i år overskudsdeling på de private forsikringer, men ikke på erhvervsforsikringer ud over bil. 
Mere information: gfforsikring.dk/overskudsdeling   

Annonce


DEL