Jeg er social- og sundhedsassistent.Men jeg forlod faget, da min værdier ikke længere kunne bære, at jeg måtte gå på kompromis med omsorgen, for at nå igennem kørelisten.

Jeg har været så heldig at blive inviteret til, at mødes med Fredericias FOA-tillidsrepræsentanter for Plejen i Fredericia.

Jeg kan høre, at faget er under et voldsomt pres. Jeg kan høre, at vi har svært ved at få hænder nok ind i faget og ikke mindst, har vi svært ved at holde på vores personale, fordi det her job er krævende af vores ansatte. De løber stærkt! De løber også stærkere end hvad de selv kan holde til.

Jeg foreslår, at vi spørger hverdagens eksperter om, hvordan vi får lavet en god og værdig ældrepleje, hvor vi ikke går på kompromis med arbejdsmiljøet. Hvor kørelisten ikke skal løbes ind, på bekostning af spisepause eller toiletbesøg.  Vi har ikke råd til at miste værdifulde faglige hænder.

Vi ser ind i store udfordringer på ældreområdet og vi er kommet for sent ud af starthullerne. Der skal gøres noget nu.

Vi skal rekruttere flere og det kan vi kun opnå, ved at ændre de vilkår, som vores ansatte arbejder under. Det er de færreste der vil arbejde sig igennem halvanden kørelisten, til en enkelt mands løn. Der skal være frihed til at planlægge arbejdstiden så den passer til, at vores personale også kan have et familieliv.

Jeg foreslår, at vi skal ansætte voksenelever, som har passion for faget, som har livserfaring og som er en gave til både de ældre og kollegaer. Fredericia Kommune skal være forgangskommune og vise vejen. Det gælder også voksenelever til pædagogisk assistent.

Jeg foreslår, at vi skal have personalet til at arbejde mere i teams end de gør i dag.  Sådan skaber vi genkendelighed hos borgeren. Borgeres hjem er ikke en banegård. Der skal være tid til den omsorg, som borgeren har brug for. En af de største udfordringer vores ældre oplever, er ensomhed! Men for at personalet kan arbejde i teams skal vi have hænder nok og der skal være tid til møder, hvor personalet kan vidensdele. Det er en investering der kommer dobbelt tilbage.

En social- og sundhedshjælper eller assistent, er den som holder i hånden og giver et kram når livet er svært for de ældre. Det er dem der ser din mormor i øjnene hver dag og som får smilet frem. De fortjener uendeligt meget mere end vi giver dem!

Vibe Dyhrberg
Kandidat til KV21 for Socialdemokratiet

3 KOMMENTARER

  1. Gode og sympatiske forslag.

    Men du glemte at fortælle hvor pengene skal tages fra.

    I kandidattesten, står der ved hvert spørgsmål, at når man bruger flere penge det ene sted, så skal nogle andre undvære de samme penge.

    Hvem skal undvære?

  2. Fint nok – men det er man igang med flere andre steder.
    Man ansætter også unge mennesker i fritidsjob, til at gå en tur, spille kort, læse avis eller andre gøremål, med henblik på, at de måske kunne få interesse for faget.
    En anden ting man også er igang med er en opfølgning/mentor ordning i uddannelsesforløbet, hvor man følger eleven ung eller voksen lærling, meget tæt, helt fra ansættelsen, derved har man nedbragt afgangen for faget betydeligt.
    I andre kommuner arbejder man også med at når de så er udlært tilbydes de straks job.
    Idag er det sådan, at der er et frafald på ca. 30% af dem der starter på uddannelsen.
    Så der er masser af mulighede, man skal bare gå igang fremfor hele tiden at synliggøre problemet.

  3. Prøv nu at kører over på den anden side af bæltet, der har de nedbragt frafaldet på sosu skolen.
    Hvorfor ikke lærer af andre???

Skriv en kommentar