2020 skulle være et år med store politiske aftaler for Socialdemokratiet, der ved valget i 2019 havde en række store sager på programmet. Men året 2020 blev aldrig som forventet eller det år som nogen havde forudset.

Det startede så godt… Sådan tror jeg at de fleste sidder og kigger tilbage på det år, der nu lakker mod enden. I januar så alle lyst på fremtiden, Mette Frederiksen og Co. Så lyst på det år der skulle komme.

Men med ét var verden og Danmark noget helt andet end forventet. Fra rød politik til nødvendigheden af brede aftaler om nedlukning, hjælpepakker og genopretning.

Det var en skæbnens dag, da Mette Frederiksen i marts gik på talerstolen. Corona-pandemien tog fart, Danmark var i en situation hvor der ikke var andre udveje end at lukke landet. Hjemmearbejde, onlinemøder og hjemmeundervisning blev hverdag for danskerne i foråret.

Toiletpapir, gær og andre tørvarer blev hurtigt udsolgt – men ligeså hurtigt var de tilbage på hylderne igen. Det er en sundhedskrise, ikke en fødevarekrise, som vi måtte forstå på politikerne.

Danskerne forstod alvoren. Smitten faldt, der kom styr på COVID-19. Danmark begyndte så småt at åbne igen, der kom smil på læberne hos både danskerne og politikerne.

Det gav også anledning til, at der i 2020 rent faktisk kom reel politisk forandring. Arne spillede en stor rolle i sidste års valgkamp – og i 2020 skulle han vise sig at spille en rolle igen. Det der blev kaldt det største bluffnummer i nyere tid endte efter hårde forhandlinger til at blive til virkelighed. En aftale var på plads.

Men inden der kunne stemmes om den i Folketingssalen, der skulle Danmark kastes ud i en ny bølge af Corona-pandemien. Smittetallene steg igen. Der blev igen indført restriktioner og pressemøde-aktiviteten steg atter. Noget måtte gøres, for tallene så meget faretruende ud.

En nedlukning af Mette Frederiksens hjemstavn i Nordjylland var værktøjet – og tallene efter viser, at det nok var en klog beslutning. Derfra kom det der skulle vise sig at være en skandalesag. Aflivningen af samtlige danske mink har trukket mange overskrifter, både før, under og efter. Vi har nok ikke set de sidste konsekvenser af det her endnu.

Hvor Regeringen i starten af året har arbejdet med et forsigtighedsprincip, men med danskere der er trætte af restriktioner, virkede det til, at der blev holdt lidt igen med at slå hårdere ned. Smittetallene steg og steg – og nu står vi her i årets slutning, hvor mange frygtede for hvordan julen skulle se ud. Og for mange er julen bare ikke som den plejer.

2020 blev altså året, hvor alle de store planer blev sat på pause. Arne-pensionen nåede lige præcist at blive stemt igennem, men alle andre planer er udskudt på ubestemt tid.

Nu er vaccinen på vej til Danmark og myndighederne melder om positive tendenser fra danskerne. Lad 2021 blive et lysere og mere forhåbningsfuldt år end 2020 har været det.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer