Læringsmiljøet i danske småbørnsfamilier varierer meget – og på tværs af social baggrund. Det er konklusionen, efter VIVE har kortlagt de typiske læringsmiljøer i Danmark ved at undersøge læringsmiljøet i 44 familier. Forskerne skal bruge inddelingen af læringsmiljøer som grundlag for, hvordan praktikernes indsats kan forbedres.

Det læringsmiljø, som danske småbørn vokser op i, er for første gang blevet kortlagt. I projektet ’Læringsmiljøer i danske familier og deres betydning for børns udvikling’ har VIVE og Københavns Universitet undersøgt læringsmiljøerne i 44 husstande og kigget på, hvordan miljøerne hænger sammen med børnenes udvikling. Projektet udføres i et samarbejde mellem VIVE og Københavns Universitet og er støttet inden for Den A.P. Møllerske Støttefonds fokusområde Udsatte familiers bæredygtighed.

”Det er første gang, at nogen kortlægger læringsmiljøet i Danmark. Og selvom vi er et lille, homogent land, så peger vores undersøgelse på, at en families sociale baggrund har betydning for læringsmiljøet og dermed for de unges faglige og sociale udvikling,” siger seniorforsker Jens-Peter Thomsen fra VIVE, der sammen med forsker Katrine Syppli Kohl og professor Mads Meier Jæger fra Københavns Universitet står bag rapporten.

Stor variation har overrasket positivt

Noget af det, der har overrasket forskerne mest, er, at undersøgelsen viser en meget stor variation i, hvordan familierne gør tingene – selv på tværs af socialgrupper. Selvom det er et begrænset antal familier, har forskerne fundet en stor forskel på aktivitets- og interaktionsniveauer.

”Det er absolut en positiv overraskelse, for hvis der for eksempel er stor variation i de ressourcesvage grupper, kan der være familier her, der gør ting på ’gode’ måder, som de andre kan lære af. Og det lover godt for vores kommende survey,” siger Jens-Peter Thomsen.

App kortlægger aktiviteter

De 44 familier er blevet udstyret med en app, hvor familien gennem tre måneder har registreret aktiviteter, taget noter og optaget lydklip fra hverdagen. Undersøgelsen har kigget på alt lige fra familiens aktiviteter, dens følelsesmæssige klima, hverdag og opdragelse til tilgange til barnets daginstitution. På den baggrund inddeler rapporten læringsmiljøerne i fire kategorier ud fra graden af struktur og størrelsen på aktivitetsniveauet.

Og jo mere ressourcestærke forældrene er, desto bedre er betingelserne for, at læringsmiljøet scorer højt på både struktur og aktivitetsniveau. Det kan for eksempel betyde, at forældrene bruger meget tid sammen børnene med tal- og bogstavlege og med højtlæsning, hvor man også taler sammen med barnet om teksten.

Jens-Peter Thomsen pointerer, at en ustruktureret tilgang med få aktiviteter ikke er det samme som en dårlig opdragelse, eller at børn fra disse familier nødvendigvis er understimulerede:

”Vi siger ikke noget om, hvorvidt nogle læringsmiljøer er gode, og nogle er dårlige. Vi har kigget på, hvordan de forskellige typer læringsmiljøer ser ud, så vi sidenhen kan undersøge, hvad de betyder for børnenes faglige og sociale udvikling,” forklarer Jens-Peter Thomsen.

Struktureret tilgang er befordrende for børns udvikling

Forskningen er stadig på et tidligt stadie her i Danmark, men ifølge Jens-Peter Thomsen viser internationale studier tegn på, at en struktureret tilgang med mange aktiviteter alt andet lige er befordrende for børns faglige og sociale udvikling.

Rapporten skal danne grundlag for kvantitative undersøgelser af, hvad læringsmiljøerne betyder for børns udvikling. Det hele skal ende med at kvalificere, hvor stor indflydelse de enkelte miljøer har og dermed skabe et vidensgrundlag for, hvordan en mere praktikerrettet indsats kan se ud.

https://www.6juli.dk/