I løbet af weekenden er der blev registeret otte indbrud i Fredericia. Flere af dem er tæt på hinanden, men om de har en sammenhæng skal nu efterforskes.

Vicepolitikommisær hos Sydøstjyllands Politi, Finn Ellesgaard, oplyser at der har været en del indbrud i weekenden. Flere af dem er tæt på hinanden, og fremgangsmåden er den samme, men om de har en sammenhæng, er endnu for tidligt at konludere, fortæller Ellesgaard.

På Nordre Kobbelvej har der været indbrud i et lager. Det er sket lørdag klokken 19:38, hvor alarmen gik, da der blev knust en rude til porten. En vægter kom til stedet, men det er uvist, hvad der er stjålet.

De øvrige indbrud drejer sig om privat beboelse, og det første er registeret til at være sket mellem den 1. november klokken og frem til fredag klokken 08:00 på Jeppe Aakjærs Vej, hvor det er uafklaret, hvad der er stjålet. Også på Skjoldborgvej har der været indbrud. Det er sket mellem torsdag klokken 12:30 og lørdag klokken 11:43, og yderligere et indbrud på vejen er sket mellem fredag klokken 15:00 og søndag klokken 10:05, hvor et vindue er blevet opbrudt. Et smykkeskrin er blevet efterladt i soveværelset, og der er derfor muligvis stjålet smykker.

På Martine Christoffersens Vej har der været indbrud. Det er sket mellem fredag klokken 14:10 og lørdag klokken 19:10, hvor man er kommet ind via et køkkenvindue, formentlig ved hjælp af et koben, og man har muligvis taget flugten via en havedør, da den har været åbnet indefra. I forbindelse med indbruddet er der stjålet et kontantbeløb, hævekort og smykker. 

Via et badeværelsevindue har der været indbrud på Odinsvej. Det er sket mellem lørdag i tidsrummet 10:30 – 20:20. Tæt på Odinsvej ligger Grønlandsvej, og der har der været indbrud i en villa, hvor man er kommet ind via et kældervindue ved hjælp af et koben. Der er blevet stjålet en designstol, pyntefigurer og en keramikvase. Indbruddet på Grønlandsvej er sket mellem lørdag klokken 17:00 og søndag klokken 17:30.

Det sidste indbrud er sket i en lejlighed på Korskærvej mellem lørdag klokken 21:30 og søndag klokken 01:58, hvor man er kommet ind via hoveddøren, da man kan se, at der er mærker på dørkarmen. Der er blevet stjålet et kontantbeløb i både dansk og udenlandsk valuta, samt fire kameraer af ukendt mærke.

Her på AVISEN bringer vi dagligt nyheder fra Sydøstjyllands Politi. Du kan følge med på AVISEN for de nyeste kriminalhistorier. Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.

Skriv en kommentar