Forside Fredericia Stor guldregn afsluttede stort U8 og U9-stævne i FIC

Stor guldregn afsluttede stort U8 og U9-stævne i FIC

DEL
McDonalds IndoorCup 2018, Foto: Patrick Andersen, Fredericia Avisen.

Stemningen var i top, da McDonald’s IndoorCup 2018 i weekenden blev afviklet i Fredericia Idrætscenter.

Stævnet var for U8 og U9-hold og er det største af slagsene i Danmark for den årgang.

Efter stævnet talte Fredericia Avisen med Stephan Klavsen, der er en af de frivillige bag stævnet for Fredericia KFUM.

“For mange af de her årgange er det første gang, at de kommer ud at skal prøve at være på en fodboldtur med overnatning osv., så der har været mange forældre også. Der har været rigtig god stemning hele weekenden, og det er jo det børnefodbold handler om. Selvom rigtig mange børn har tabt rigtig mange kampe, så er glæden der til sidst, når de alle får en pokal og der guldglimmer ud over det hele,” fortæller Stephan.

Stemningen var i højsædet ved McDonalds IndoorCup 2018, Foto: Patrick Andersen, Fredericia Avisen.

Stævnet arrangeres i samarbejde mellem Fredericia KFUM og Dalum IF, og det fungerer rigtig godt.

“Ork ja, det går rigtig godt samarbejdet med Dalum. Vi kører nu på tredje stævne og har et fantastisk samarbejde med Dalum IF om det her,” udtaler Stephan Klavsen.

Holdene på banen efter McDonalds IndoorCup 2018, Foto: Patrick Andersen, Fredericia Avisen.

Efter alle kampene var blevet afviklet søndag eftermiddag var der dømt afslutning i hal 6, hvor alle holdene blev hyldet på banen. I første omgang modtog de bedste fire hold i hver række pokaler på banen, men efterfølgende kom alle hold fra stævnet på banen med pokaler, som alle spillerne ved stævnet havde fået.

Se her flere billeder fra stævnets afslutning:

McDonalds IndoorCup 2018, Foto: Patrick Andersen, Fredericia Avisen.
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia Avisen

Se her en video fra guldregnen: